Foredrag om rusmidler

Fredag den 23. september havde alle 9.-klasser på de tre skoler i Dragør Kommune taget turen til Store Magleby Skole for at høre SSP’s og Klub Dragørs foredrag omhandlende hash, rusmidler og misbrug.

De unge fik her fortalt, at både hash og de andre rusmidler er skadelige – og at man ikke kan vide, om man må betale prisen efter første gang, man prøver, eller om man måske ender ud i et afhængighedsforhold på den lange bane.

Foredraget havde til formål at give de unge en viden om de risici og konsekvenser, der er ved at prøve rusmidler, så de i fremtiden selv kan træffe oplyste valg og dermed klare sig sikkert igennem ungdomsårene.

I foredraget blev eleverne også opfordret til at passe på hinanden – og til at turde blande sig, når noget går skævt for en ven eller veninde.  

Kommunens 9.-klasser oplyses om rusmidler i foredrag på Store Magleby Skole.
Kommunens 9.-klasser oplyses om rusmidler i foredrag på Store Magleby Skole.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk