Pelle Dragsted.
Pelle Dragsted.

Foredrag på biblioteket

Torsdag den 25. november kl. 19.00–21.00 gæster Pelle Dragsted Dragør Bibliotek med et foredrag, der skal lægge op til debat om en fremtidig demokratisk økonomi. 

I maj måned udgav Pelle Dragsted, cand. mag i retorik og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, bogen Nordisk Socialisme på Forlaget Gyldendal – en bog, der siden har høstet fine anmeldelser og skabt megen debat.

Ifølge forfatteren har finanskrisen, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed sat spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi og givet den demokratiske socialisme ny vind i sejlene. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet? Hvilken rolle skal markedsmekanismerne spille? Og hvordan skaber man en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte?

I oplægget vil Pelle Dragsted argumentere for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i velfærdssamfundet, og erfaringer med demokratisk ejerskab vil blive belyst.

Aftenen afsluttes med debat.

Entré – se mere herom i kommunens fællesannonce på side 10 i denne udgave af Dragør Nyt. 

 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk