»Fra Amager private skatkammer«

En særudstilling på Amagermuseet

Af Thomas Mose

Fredag den 20. maj blev 500-året for hollændernes ankomst til Amager fejret med manér. Der var besøg fra ikke mindre end to kongehuse og en lang række festlige indslag.

Amagermuseet var dagen igennem omdrejningspunkt for en lang række af aktiviteterne – først som vært for det royale besøg og senere med åbent museum for alle, der havde lyst til at slå vejen forbi. 

Men det var ikke bare 500-året for hollændernes ankomst, der blev fejret på Amagermuseet. I år er det nemlig 100 år siden, at museet slog dørene op – også dengang med besøg fra både det danske og det nederlandske kongehus.

I anledningen af jubilæet er der skabt en særudstilling på Nordgård. Museet har lånt godt 100 genstande, der fortæller om øens historie og lokal identitet, fra private hjem rundt omkring på Amager. 

De mange genstande i udstillingen er nøje udvalgt og beskrevet af Martin Hans Borg, der har virket som kurator af jubilæumsudstillingen. Drag-ør Nyt har mødt en særdeles engageret kurator til en samtale om udstillingens tilblivelse – og om Martin Hans Borgs virke og hans interesse for den lokale historie. 

Gammel interesse

Martin Hans Borgs familie stammer fra en gammel slægt i Dragør. Men selvom familien i mange generationer har boet i Dragør, kan der alligevel trækkes tråde til indvandrerne i Hollænderbyen.

Martin Hans Borg var iført amagerdragt ved det royale besøg på Amagermuseet. Foto: Thomas Mose.
Martin Hans Borg var iført amagerdragt ved det royale besøg på Amagermuseet. Foto: Thomas Mose.

Den historiske interesse fik Martin Hans Borg, der er opkaldt efter sin oldefar, allerede som barn. Nysgerrigt begyndte han at undersøge familiehistorien ved at spørge ind til om sin oldefars liv hos familiemedlemmer.

Senere begyndte han mere systematisk at grave i slægtshistorien, undersøge de genstande, familien havde arvet fra ældre generationer, og læse bøger om lokalhistorie.

»Som 18-årig kom jeg ind i Dragør Museumsforening,« beretter Martin Hans Borg, der snart også meldte sig ind i Amagermuseets Venner.

I de to museumsforeninger lærte Martin Hans Borg mange af de andre medlemmer at kende, og det varede ikke længe, før de øvrige medlemmer hørte om hans interesse for historie og antikviteter, og de begyndte at invitere ham hjem for at kunne fortælle ham deres historie og vise ham de ting, de havde arvet fra deres forfædre.

Efter et afsluttet historiestudie bragte Martin Hans Borgs interesse for kunst og antikviteter ham videre til Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København, hvor han den dag i dag arbejder som vurderingsekspert.

»På den måde kan jeg kombinere erhverv og hobby,« konstaterer Martin Hans Borg.

I forbindelse med udstillingen har Museum Amager udgivet Martin Hans Borgs udstillingskatalog med et længere forskrift. Foto: Thomas Mose.
I forbindelse med udstillingen har Museum Amager udgivet Martin Hans Borgs udstillingskatalog med et længere forskrift. Foto: Thomas Mose.

Gæstekurator og -skribent

Hele udstillingsprojektet begyndte for tre år siden, da Søren Mentz, der er museumsleder på Museum Amager, henvendte sig til Martin Hans Borg for at høre, om han kunne have interesse i at stå for jubilæumsudstillingen.

»For mig var det en ønskeopgave, hvor jeg samtidig selv følte, at jeg kunne bidrage med noget til både byjubilæet og til Amagermuseets 100-årsjubilæum,« reflekterer kuratoren, der straks takkede ja til hvervet.

Og så tog det store arbejde med at finde de rigtige genstande sin begyndelse.

Det store lokalkendskab, Martin Hans Borg har udviklet gennem sit mangeårige arbejde i museumsforeningerne, gjorde arbejdet lettere. Faktisk blev der fundet så mange interessante genstande, at det har været nødvendigt at vælge fra – der er nemlig grænser for, hvor mange genstande de små rum på Nordgård kan rumme.

»Der blev lavet grovsorteringer i flere omgange ud fra genstandene,« fortæller Martin Hans Borg, der ønskede så mange forskellige genstande som muligt, så udstillingen er repræsentativ.

»Genstandenes værdi har ikke haft betydning i udvælgelsesprocessen. De er valgt efter, hvad jeg subjektivt har tænkt, er den gode historie,« konstaterer han – og fortæller, at det blandt andet var vigtigt for ham at få en række kunstnere, såsom Julius Exner, den lokale Henrich Pietersen Strømberg – »der malede med arme og ben«, som kuratoren udtrykker det – samt Christian Mølsted, med.

Arbejdet med antikviteter er tit et detektivarbejde. Ofte er genstandene meget ældre, end overleveringens ejere.

»Ejerne ved måske, at arvestykket stammer fra deres bedsteforældre, og det bliver dets identitetshistorier,« fortæller Martin Hans Borg.

»Men tingene kan være meget ældre,« fortsætter han.

Mange af arvestykkerne i udstillingen er indgraveret med initialer, der ikke stammer fra for eksempel bedsteforældrene.

»Jeg gik i gang med at undersøge, hvem initialerne kunne stamme fra,« lyder det fra Martin Hans Borg, der efter fundet af oplysninger i kirkebøger og folketællinger kunne give sin nye viden videre til arvingerne.

Disse nye informationer samt arvingernes fortællinger om udstillingsgenstandene er blevet til et katalog med en omfangsrig og detaljeret beskrivelse af de 98 katalognumre, som udstillingen er delt op i.

Derudover har Martin Hans Borg i kataloget lavet et forskrift, hvor han ikke blot kommer ind på arbejdet med udstillingen, men også fortæller om Amagermuseets historie samt den amager-hollandske kultur og kommer med en række historiske nedslag om lokal identitet.

Royalt besøg

Iklædt den traditionelle amagerdragt viste Martin Hans Borg Dronning Margrethe og Prinsesse Beatrix rundt på særudstillingen.

»At være iklædt amagerdragt er i dag en af de bedste måder at formidle vores amager-hollandske kultur. Jeg føler mig hjemme i amagerdragten og holder meget af at klæde min familie og mine venner på i amagerdragt, så vi sammen kan formidle historien og skabe en ny historie i os selv,« fortæller Martin Hans Borg.

»Jeg viste Dronningen og Prinsessen emner, der kunne relatere til hollandske-danske forbindelser på Amager – og det blev umiddelbart effekter fra Store Magleby-slægter,« beretter han – og påpeger, at udstillingen, da den afspejler den amager-hollandske kultur på hele Amager, rummer emner fra hele øen.

Prinsesse Beatrix kunne da også sagtens genkende de traditionelle nederlandske sølvknapper, der her går under navnet »Zeeuwse Knoop«. Knapperne blev oprindeligt brugt på herrernes amagerdragter. De er lavet af tynde sølvtråde, der er loddet sammen – en teknik, der går under navnet filigran, og mange af dem er senere i det 20.-århundrede blevet lavet om til damesmykker.

»Jeg synes, det er interessant, at gamle herresmykker kan få et nyt liv,« siger kuratoren.

Da Dragør Nyt møder Martin Hans Borg, har han selv gjort brug af lignende sølvknapper i en ny funktion. Han bruger dem nemlig som manchetknapper og som reversnål.

Sølvknapper omdannet til damesmykker. Foto: Museum Amager.
Sølvknapper omdannet til damesmykker. Foto: Museum Amager.
Julius Exners portrætter af Trein Crilles Bacher og Zibrandt Jansen. Fotos: Museum Amager.
Julius Exners portrætter af Trein Crilles Bacher og Zibrandt Jansen. Fotos: Museum Amager.
Bryllupsske fra 1764. Foto: Museum Amager.
Bryllupsske fra 1764. Foto: Museum Amager.
Dronning Margrethe kunne genkende stolen, der stammer fra det første Christiansborg Slot. Foto: Museum Amager.
Dronning Margrethe kunne genkende stolen, der stammer fra det første Christiansborg Slot. Foto: Museum Amager.

Da kuratoren fortalte de kongelige gæster om Julius Exners portrætter af Zibrandt Jansen og dennes hustru, var det klædedragten, der var den amager-hollandske forbindelse.

»Amagerdragterne er tydelige vidnesbyrd om den nederlandske dragtkultur på Amager,« siger Martin Hans Borg, der beretter, at amagerdragten trækker tråde tilbage til en 500 år gammel nederlandsk dragttradition.

Julius Exner mødte Zibrandt Jansen, da kunstneren kom til Store Magleby – og de bevarede deres venskab resten af livet. Og bortset fra den sidste skriver Gerdt Corneliussen Bacher, hvis portræt også indgår i udstillingen, var Zibrandt Jansen og Trein Crilles Bacher blandt de første i Store Magleby, der blev afbilledet, forklarer Martin Hans Borg.

Den sidste genstand, Martin Hans Borg viste de kongelige gæster, var en bryllupsske i sølv.

Ifølge Martin Hans Borg afspejles Amagers rigdom i, at man til et bryllup havde midler til at forære sådan en ske, som er en adelsmand værdig. Skeen er lavet i 1764, formentlig til pryd, og har overlevet ikke mindre end to brande i Store Magleby.

»Det er hollænderne, der i virkeligheden skaber rigdommen på Amager,« siger Martin Hans Borg, og refererer til, at de medbragte den effektive dyrkningsmetode af grøntsager og senere hen spredte deres viden ud til hele øen.

»Det var også hollænderne, der byggede Dragør Havn,« fortsætter han.

En mere direkte relation til Nederlandene er indgraveret i skeen, hvor der er et hjerte, et årstal samt brudeparrets initialer. Bag initialerne gemmer sig nemlig to navne med hollandsk oprindelse, der understreger den lokale nederlandske navnetradition.

Som reaktion på de tre genstande nævnte Prinsesse Beatrix, at det virker som om, at man på Amager holder de hollandske traditioner mere ved lige, end man gør i Nederlandene, lyder det fra Martin Hans Borg.

Dronning Margrethe kunne også genkende en af de udstillede genstande – en rokokostol.

»Jeg kunne oplyse hende om, at stolen stammer fra det første Christiansborg Slot. Dronningen svarer, at hun har et par stykker magen til derhjemme,« fortæller Martin Hans Borg.

Stolen blev redet ud af Christiansborg Slot, da det brænder i 1794. Den kommer senere til Store Magleby, hvor den har stået i mange år.

Da Dronning Margrethes farfar, Christian 10., kom på besøg til fastelavn i 1930’erne, blev han inviteret ind på en gård, hvor han sad på stolen, beretter kuratoren.

Som afrunding på samtalen med Drag-ør Nyt giver Martin Hans Borg udtryk for håbet om, at rigtig mange vil lægge vejen forbi museet for at se udstillingen – og læse bogen, der bærer samme titel.

Udstillingsperioden for Amagermuseets særudstilling »Fra Amagers private skatkammer« varer frem til og med søndag den 3. juli.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2022 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk