Fyrre år med noget at rive i 

Johnny Philip Larsen kunne tirsdag den 1. juni, fejre 40-års-jubilæum – de fleste af årene med vin

Af Birgit Buddegård

Et 40-års-jubilæum er ikke helt almindeligt i vore dage, men Johnny Philip Larsen startede tidligt, og når man kan lide sit arbejde, er der jo ingen grund til at skifte.

Johnny Philip Larsen, der er opvokset i Dragør, hvor han også fortsat bor med sin hustru, havde lige været soldat og ville gerne have noget at rive i – og blev derfor som bare 21-årig lagermand hos det daværende Sundby Stormarked på hjørnet af Sundholmsvej og Englandsvej.

Og så endte han med egne ord med at blive hængende.

Han rykkede hurtigt til grøntafdelingen og var derfor tidligt på grønttorvet i en tid, hvor man medbragte kontanter i en stor prangerpung til at betale for varerne. De varer, han ikke selv kunne have med i bilen, blev bragt til forretningen i løbet af dagen.

Det var en anden tid, før discountforretningernes indtog – og mange af de supermarkedskæder, vi i dag er fortrolige med, eksisterede endnu ikke. 

Johnny Philip Larsen blev efterfølgende grøntchef – og da der blev en stilling ledig i vinafdelingen, blev han »vinmand« – og er det fortsat.

Han fortæller, at hans gudfar var franskmand, og han kom derfor meget i Frankrig under sin opvækst. Johnny Philip Larsen elskede at være ude på landet i Frankrig, hvor han oplevede folk nød at spise og hygge med vin. Som en »feel good«-film fra Frankrig eller Italien med opdækning udenfor.

Medbragte anciennitet

Sundby Stormarked blev imidlertid solgt – og i 2002 blev det overtaget af Dagrofa.

Dagrofa står bag en række fødevarebutikker – herunder det vi i dag kender som MENY – og Johnny Philip Larsen rykkede til Vestamager-centret – og fik sin anciennitet med. Han har således i sit arbejdsliv kun været to forskellige steder, men hans arbejdsplads har skiftet navn et par gange eller tre fra Favør til SuperBest og nu MENY.

MENY er et norsk koncept, og Johnny Philip Larsen er begejstret for forretningens fokus på madglæde. MENY står for fagfolk, og madglæden suppleres med god vin, som Johnny Philip Larsen står for.

Han kender forståeligt mange af kunderne, der også kommer fra hjembyen Dragør, og han ved ikke noget bedre, end når en kunde efter at have afholdt en sammenkomst vender tilbage og siger »tak – det var i orden«.

Johnny Philip Larsen bryder sig ikke om det snobberi, der til tider omgærder vin. Folk skal drikke det, de kan lide, men han indrømmer gerne, at han indimellem anbefaler, at man giver lidt mere for vinen, hvis man nu har ofret en masse på maden til for eksempel konfirmationen eller den runde fødselsdag. Men han synes ikke om, når vin ophøjes til noget særligt – det er i bund og grund et landbrugsprodukt, konstaterer han.

Vinrejser

Læse om, høre om og ikke mindst smage – det er måden at blive vinkender, fortæller Johnny Philip Larsen, der selv nyder at være på vinrejse.

Noget af det bedste, han ved, er at tale med vinbonden, stå på vinslottet og høre folkene der tale om vinen, som var det et lille barn.

Og den glæde vil han gerne viderebringe til kunderne, og MENY har derfor – før coronapandemien – afholdt gourmet-aftener med vin-smagning og ligeledes champagneaftener. Og hver fredag var der vinsmagning i MENYs vinafdeling – noget Johnny Philip Larsen savner, men det er for tiden ikke til at gennemføre på grund af afstandskrav og mundbind, der jo i sig selv umuliggør smagning. Men vinsmagningerne vil vende tilbage, når restriktionerne en gang er væk.

Vin fra 1. verdenskrig

Johnny Philip Larsen er glad for sit arbejde, og han er glad for at have mange, gode kollegaer. Og han synes, det er morsomt, når en tidligere flaskedreng, som han husker som teenager, møder op og hilser på med kone og børn.

Med så mange år i vinbranchen har han haft mange sjove oplevelser. Én fortæller han om – nemlig at han hjemme har en flaske vin stående fra før 1. verdenskrig. Den er fra Portugal, og det menes at være portvin.

Han har ikke købt den for at drikke den – han nænner ikke at åbne den, og den smager formentlig heller ikke godt – men den har proveniens ved at have »overlevet« så længe.

Historien bag den gamle flaske er, at en portugisisk familie skulle fejre deres datters bryllup og af frygt for krigshandlinger, murede familiefaren vinen inde – og denne flaske blev først fundet mange år senere. Og købt af Johnny Philip Larsen, som bevarer den som en souvenir.