Genåbning af nyrenoveret museum

Nymalet med nyt gulv og nyophængning af billeder kunne frivillige på Danmarks måske mindste kunstmuseum, Mølsteds Museum på Dr. Dichs Plads 1 i det gamle Drag-ør, i starten af juli slå dørene op. Det lille, men meget hyggelige museum, der er en del af Museum Amager, drives stort set af frivillige i lavet Mølsteds Laug – og det var repræsentanter fra den samme persongruppe, der tirsdag den 12. juli stod for en markering af museets nyrenoverede fremtoning. 

Bygningen, der huser museet, er fra 1916. Den er bygget som atelier på grunden til det hus, hvor Christian Mølsted (1862–1930) blev født i 1862. På det tidspunkt var Mølsted en anerkendt maler, især som marine- og historiemaler. Han fik afsat sine billeder til gode priser og kunne tillade sig at bede sine kunder om at komme til Dragør.

Mølsted havde tre døtre, der alle forblev ugifte, og de testamenterede atelieret sammen med en betydelig samling af deres fars billeder til Dragør Museum.

Ved receptionen for genåbningen af det nyrenoverede museum bydes af Carsten Maass et til lejligheden særligt indbudt publikum velkommen. Foto: TorbenStender.
Ved receptionen for genåbningen af det nyrenoverede museum bydes af Carsten Maass et til lejligheden særligt indbudt publikum velkommen. Foto: TorbenStender.

Temaudstillinger

Museets Mølsted-samling er så stor, at det er svært at vise samtlige billeder i én udstilling. Derfor arbejder museet og lavet efter en model, hvor nogle billeder er valgt som hørende fast til i atelieret, mens andre vises frem i temaudstillinger. Blandt de faste malerier er der fokus på Mølsted som historiemaler og på hans billeder med lokale motiver. Som eksempler herpå kan nævnes det store billede af slaget ved Helgoland i 1864, der blev bestilt af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, samt maleriet af gæssene, der bliver sluppet ud af de sække, de var blevet sejlet hjem til Dragør i efter deres sommerophold på Saltholm.

I den nye temaudstilling, som museet nu præsenterer, vises billeder fra nogle af de få rejser, Mølsted foretog sig. Det er især billeder fra det jyske fiskerleje Lønstrup, hvor Mølsted også mødte sin kone, og fra den svenske ø Marstrand, som han besøgte med det formål at gøre studier til et maleri af Tordenskjolds angreb på øens fæstning.

De frivillige, der passer udstillingerne, oplever på nært hold de besøgendes reaktioner på renoveringen. De fortæller, at de gæster, der ikke kender stedet, oftest bliver dybt overraskede over, at der ligger sådan en lille kunstmuseumsperle her i Dragør, og at de, der har besøgt museet tidligere, giver ros for, hvor smukt atelieret nu fremstår.

Mølsteds Museum har åbent fra kl. 12–15.45 alle lørdage og søndage i månederne juli og august. 

Gratis adgang.

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Indenfor fortæller Tina Høegh Nielsen om malerierne i museets nye udstilling. Foto: TorbenStender.
Indenfor fortæller Tina Høegh Nielsen om malerierne i museets nye udstilling. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Fotos: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk