Vi har modtaget:

Generalforsamling i Socialdemokratiet

Socialdemokratiet i Dragør Kommune har afholdt ordinær generalforsamling tirsdag den 22. marts.

Formanden aflagde bestyrelsens beretning, der blandt andet indeholdt en gennemgang af kommunalvalget i november 2021 samt de udfordringer, som Socialdemokratiet ønsker at tage ansvar for såvel lokalt som på landsplan. 

Der var opbakning til genvalget af de tre medlemmer af kommunalbestyrelsen. Derudover var der stor ros til den indgåede konstitueringsaftale, som fortsat viser en fornuftig retning for Dragør med fokus på velfærd og grøn omstilling for alle baseret på en sund økonomi.

Der var en anerkendelse af det gode valg for de Konservative, og Socialdemokratiet ser frem til at finde gode løsninger i det brede samarbejde med alle partier.

Der var stor tilfredshed med regeringens håndtering af coronapandemien, samt håndteringen af den aktuelle situation med krigen i Ukraine.

Der er ingen tvivl om, at disse udfordrende og uforudsete opgaver stiller store krav til regeringen, henset til at der også fortsat skal være fokus på den nære velfærd, herunder blandt andet sundhedsreformen.

Den nye kommunalbestyrelse fortsætter sit virke på grundlag af det godkendte budget for 2022 fra den tidligere kommunalbestyrelse. Dette er et godt grundlag for at tage ansvar for alle Dragørs borgere, unge som gamle, børn som voksne, herunder også de mest udsatte og sårbare borgere i vores by. 

Den velbesøgte generalforsamling godkendte efter en positiv dialog bestyrelsens beretning.

Tillidsposter

Efter generalforsamlingen består bestyrelsen af formand Pia Voel, næstformand Annette Nilsson, kasserer Kaj V. Holm, Poul Breyen og Per Eltong. Gruppeformanden, Nicolaj Bertel Riber, er efter en vedtægtsændring fast medlem af bestyrelsen. Derudover blev henholdsvis Knud Rosing og Rikke Marianne Karlsson valgt som suppleanter.

De øvrige tillidsposter til kredsen og til regionen udpeges efterfølgende af bestyrelsen.

Afslutningsvis takkede dirigenten og formanden de fremmødte for deres engagerede deltagelse i debatten.

Med venlig hilsen
Pia Voel, formand
Socialdemokratiet i Dragør

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Vi har modtaget: Tre positive nyheder på børneområdet

Konservatives medlemmer af Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, Theis Guldbech, Mia Tang og Trine Søe har indsendt et debatindlæg om...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk