Vi har modtaget: Sydstrandsprojektet – en underlig fisk
Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om Sydstrandsprojektet. Læs mere
Som fiskersøn er jeg lige fra barndommen efter 2. verdenskrig og i ungdommen til først i 1960’erne kommet meget ved Fiskerihavnen, Skurbyen, Stejlerækkerne og Barkekedelen sammen med min bror – som medhjælpere for min far.
Vi kørte redskaber til og fra båden til Stejlerækkerne til tørring. Om sommeren var det rejeruser af bomuld, som skulle tørre hver dag for at kunne stå ude i vandet om natten – enten i Sækken øst for Saltholm eller langs kysten ved Søvang, Aflandshage eller Sydvestpynten.
Da bådeværftet omkring 1962 til manges utilfredshed udvidede med den store, grimme gasbetonbygning vest for det oprindelige bådeværft – vist nok for et 30-årigt lejemål af havnepladsen, blev der længere at køre med trillebøren. Nu skulle man uden om, når turen gik fra Fiskerihavnen til Stejlerækkerne. Og Havnepladsen blev begrænset i størrelse.
Der bør kun bygges kultur- og velkomstcenter med turist- og havnekontor m.v. på den oprindelige værftsgrund, så der igen skabes større afstand og udsigt til de fine, gamle bygninger: lodshuset, smedjen og Havnepakhuset samt lodstårnet.
Lad os genskabe udsigten fra Ndr. Mole og Havnepladsen mod syd til de grønne områder og bevare mest muligt af det grønne areal imellem stejleparkeringen og skurbyen.
Og ingen hoteller, tøjbutikker, cirkusvogne eller andre for havnen uvedkommende ting.
Med venlig hilsen
Bent Larsen
Medlem af museumsforeningerne og Lokalhistorisk Forening samt tidligere havneudvalg, brugerbestyrelse og lokalarkivråd
Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om Sydstrandsprojektet. Læs mere
16. marts 2024
Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om vilkårene for udlejningen af værftsgrunden, som er forurenet. Læs mere
2. marts 2024
Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om kommunens planlagte salg af det gamle krudthus på Bachersmindevej. Læs...
2. marts 2024