Giv aflagte genstande et nyt liv hos mennesker i nød.
Giv aflagte genstande et nyt liv hos mennesker i nød.

Gør forårsoprydning til nødhjælp

Det er blevet forår, og rundt om i mange hjem ryddes der op og ud i garager, udhuse, kældre med mere. 

Ofte går turen til genbrugspladsen med de genstande, der ikke længere anvendes. Mange veltjente genstande kan imidlertid få et nyt liv hos mennesker i nød.

Med krigen i Ukraine er der for tiden megen fokus på behovet for nødhjælp – men det er bestemt ikke det eneste sted, behovet findes. 

Organisationen Nødhjælpsdepotet har siden 1990 hjulpet mennesker i nød rundt om i verden – og det tog faktisk sin begyndelse i et område endnu tættere på Danmark, nemlig i de baltiske lande, der efter murens fald fik deres selvstændighed tilbage.

Dragør Nyt har lavet et samarbejde med Nødhjælpsdepotet, der samler genstande ind, sorterer og klargør dem – og distribuerer dem til mennesker i nød.

Har man en aflagt symaskine, cykel, værktøj eller redskaber og lignende (ikke tøj og møbler), så kan man torsdag den 31. marts og fredag den 1. april fra kl. 10–15 aflevere dem hos redaktionen på Søndre Tangvej 22 – så sørger Nødhjælpsdepotet for, at de får et nyt liv hos mennesker, der har brug for det.

Skulle der være virksomheder, der har aflagt udstyr som f.eks. røntgenapparater eller lignende, så er det også noget, der er stort behov for. I givet fald må man meget gerne henvende sig på tlf. 28 99 46 98 for at aftale evt. afhentning.

Læs mere i opslaget på side 5 i ugens avis.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk