Vi har modtaget:

Handicap- og ældreforhold

Nu må forholdene for de ældre og handicappede i Dragør Kommune forbedres

Jeg har de sidste par uger i Dragør Nyt gennemlæst de forskellige partiers store valgindlæg. 

Der er stort set ingen partier, der i deres opremsning af gode intentioner, og hvor godt det går i Dragør, nævner, at de vil se på forholdene for de ældre og handicappede, skønt forholdene er uholdbare. Jeg føler simpelthen, at vi er blevet en glemt befolkningsgruppe her i kommunen. 

Det er ganske simpelt for dårligt, når man kan læse om alle de ting, der skal udføres, at man ikke på det årlige budget afsætter penge, som kan bruges til at forbedre forholdene. 

Det er hjerteskærende at læse Nadia Langhoffs nødråb  om hjælp fra kommunen til manglende hjemmehjælp (læs indlægget her, red.). Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. 

De evige besparelser på området rammer også det berørte personalet, som får mindre og mindre tid til at servicere de ældre og handicappede. 

Nu må politikerne snart vågne op og sørge for, at denne gruppe af ældre og handicappede bliver tilgodeset. 

Jeg vil her i Dragør Nyt godt høre fra de partier, som har tænkt sig at se på problemerne og gøre noget ved dem. De kan løses. Det kan ske i de kommende budgetforhandlinger i den kommende kommunalbestyrelse.

Med venlig hilsen
Steen Lund
Kronager 42

Vi har modtaget: Hvorfor skal vi betale for PFAS-forureningen?

Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om udgifterne i forbindelse med oprydning af PFAS-forureningen. Læs mere

Vi har modtaget: Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo?

Rikke Marianne Karlsson har indsendt et debatindlæg om mulighederne for etablering af boliger i kommunen. Læs mere

Vi har modtaget: Ældreboliger nedlægges

Hardy Bengtsen har indsendt et debatindlæg om nedlæggelsen af ældreboliger på Wiedergården. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk