Vi har modtaget:

Har Dragør en klimaplan?

Mandag den 4. oktober blev aftalen om budgettet for 2022–2025 offentliggjort. En aftale, som jeg både som borger, kandidat til KV21 og som medlem af Venstre overordnede set er rimelig tilfreds med, da den indeholder en masse gode elementer. Alle har nogle ønsker, og det er det muliges kunst at få det til at gå op i en højere enhed. Sådan er det i politik, og sådan er det også i erhvervslivet – det sidste ved jeg alt om.  

Budgetaftalen består helt præcis af 2.290 ord, og ordet »klima« er kun nævnt to gange i budgetaftalen. Jeg har igennem mit professionelle erhverv arbejdet meget med klima og bæredygtighed. At argumentere for tiltag, som er godt for klimaet – det er ikke en holdningssag, men en pragmatisk konsekvens af verdenens tilstand. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer en positiv udvikling og gode rammer for borgerne i Dragør Kommune med respekt for fremtidige generationer. Derfor undrer det mig, at klimadagsordenen ikke fylder mere? Men hvad, der undrer mig endnu mere, er, at man i budgetaften skriver følgende: »Aftalepartierne har således blandt andet i forhandlingerne haft fokus på at bidrage til at opfylde klimamålene.« 

Hvorfor, denne sidste del under mig, vender jeg tilbage til.

Energiforbedringer og CO2-reduktioner

Første gang, Dragør Kommu-ne besluttede at investere i målrettede energiforbedringer og CO2-reduktioner var i 2001. Efterfølgende lancerede Dragør Kommune i 2009 Klimaplanen 2010–2020. Det skete i forbindelse med, at man ligeledes indgik en 10-årig klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening – og dermed kunne kalde sig klimakommune. 

Aftalen forpligtede kommunen til at forsøge at mindske udledning af CO2 i kommunens bygninger, vejbelysning og kørsel. Målsætning blev: En årlig forbedring på 3% – og som total målsætning: 27% forbedring i 2020, i forhold til CO2-udledningen i 2010. 

Ligeledes kan det tilføjes, at alle kommunens bygninger blev energimærket i 2009, og energimærkningen er brugt som udgangspunkt for de energiforbedringer, som blev udført via et såkaldte ESCO-projekt i perioden 2010–2015.

Ud over førnævnte målsætninger så har man hvert år frem til 2019 lavet det, man kalder et Grønt Regnskab. Det har man gjort for at følge op på klimaplanen og de målsætninger, man havde sat sig, hvilket giver rigtig god mening. For hvis man ikke gør det, så har man bare lavet en plan for planens skyld, og så bliver den værdiløs. 

I forbindelse med det grønne regnskab for 2019 kunne man glædeligt konstatere, at CO2-udledningen på ni år var blevet reduceret med 1.070 tons. Det er 156 tons mere end målsætningen på 914 tons. At lave energiforbedringer og CO2-reduktion er grundlæggende en god idé. Det er både godt for klimaet, men også for kommunens økonomi. Ifølge kommunen, så er energiudgifterne 40 procent mindre, end de var tidligere, hvilket svarer til en besparelse på cirka 5 mio. kr. årligt – hvilket vel ingen kan have noget imod. 

Klimaplan 2020–2030?

Mange kommuner har allerede udarbejdet og vedtaget klimaplaner for 2020–2030. Dragør Kommune har i et skriftlig svar til undertegnede bekræftet, at det har Dragør Kommune desværre fortsat ikke. 

Som jeg skrev i indledningen af mit læserbrev, så undrede jeg mig derfor over denne passage i budgetaftalen: »Aftalepartierne har således blandt andet i forhandlingerne haft fokus på at bidrage til at opfylde klimamålene.«

Ja, for at være ærlig, så efterlader den mig med flere spørgsmål, end svar. For hvad er det for nogle klimamål, som aftalepartierne referer til? Sandheden er nemlig, at der endnu ikke forelægger et grønt regnskab for 2020. Det forventes først at være klar i november i år, hvilket betyder, at man de facto ikke har haft mulighed for at afslutte og dermed konkludere på den samlede Klimaplan 2010–2020. 

For man kan vel ikke foretage investeringer i perioden 2022–2025, for så at »rejse tilbage i tiden« og bogføre disse i forbindelse med klimaplanen 2010–2020, tænker jeg. Derfor må denne investering vel være for at understøtte en Klimaplan 2020–2030. 

Men her bliver jeg igen lidt forvirret, for såfremt der nu er udarbejdet og vedtaget en ny klimaplan, så bliver mit spørgsmål: Hvordan kan man udarbejde en klimaplan for perioden 2020–2030, når man ikke kender resultatet af den forrige klimaplan, som alt andet end lige må danne grundlag for den nye plan?

 Jeg er forvirret over, hvordan man kan afsætte 24 mio. kr. til at gennemføre en lang række energibesparende tiltag, uden man har en klima-plan. Jeg er meget glad for, at man vil investere i klima og miljø, men processen og arbejdsgangen stiller jeg mig mere kritisk overfor. Desuden savner jeg mere gennemsigtighed. 

Et klimaområde i balance

I Dragør Kommune skal vi turde være ambitiøse på klimaets vegne, og vi skal ikke være bange for at sætte handling bag ord, for det er godt for både klimaet og økonomien. Desuden så skal vi turde tage et lokalt ansvar i en global verden.

Vi skal derfor udarbejde en grundig og ambitiøs klimaplan for 2020–2030 med målsætninger, som sammentænkes med de temaer og målsætninger, der indgår i Folketingets nye Klima- og Energiaftale fra juni 2020.

Vi skal turde sætte vedvarende energimål med henblik på nedsættelse af forbruget af elektricitet og fjernvarme. Sandheden er nemlig, at den største kilde til CO2-udledning globalt set er afbrænding af kul, olie og gas til el- og varmeproduktion. 

Vi skal som kommune bakke op om Folketingets klimamål. Derfor skal vi i 2030 have nedbragt vores CO2-udledning med 70%, og i 2050 skal vi være klimaneutrale. Det er mål, som kræver handling. Og hvis vi effektivt skal nå målsætningerne, skal markedet være med til at drive udviklingen. Derfor ønsker vi i Venstre at udvikle et bæredygtigt samfund i Dragør Kommune i god overensstemmelse med de overordnede nationale klimamål. 

Sidst, men ikke mindst, så skal vi med rettidig omhu klimasikre kommunen med en god, forsvarlig og økonomisk håndterbar udbygning af digerne rundt om Dragør Kommune. 

Vi skylder vores børn og de efterfølgende generationer at arbejde målrettet på at løse disse udfordringer, hvorfor en stemme på mig og Venstre vil betyde et ufravigeligt fokus på dette vigtige område. 

Med venlig hilsen
Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen
Kandidat til KV21 for Venstre

Vi har modtaget: Godt nytår Dragør!

Den socialdemokratiske gruppe i Drag­ør Kommunalbestyrelse kommer i dette læserindlæg med en nytårshilsen til læserne. Læs mere

Vi har modtaget: Dragør SeniorBo – hvad nu?

Niels Strange og Nina Nørgaard fra Dragør SeniorBo har indsendt et debatindlæg til Dragør Nyt. Læs mere

Vi har modtaget: Vandsituationen i Dragør

Morten Dreyer (O), bestyrelsesmedlem af HOFOR, har indsendt et debatindlæg om udfordringerne med rent drikkevand i kommunen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk