Havnegalleriet

Fra lørdag den 18. til og med torsdag den 23. september udstiller de tre kunstnere Inge Eliassen, Susanne Rosengren og Jane Sarby i Havnegalleriet, Strandlinien 17.

Udstillingen, der går under titlen »Forskelligheder«, består af malerier i akvarel, olie og akryl samt brugskunst i glas, keramik og porcelænsmaling.

Inge Eliassen, Susanne Rosengren og Jane Sarby har hver en civil uddannelse, men de har alle været udøvende kunstnere hele deres voksne liv. De har i forskelligt omfang undervist, udstillet og til dels også produceret kunst til kommercielt brug.

De tre kunstnere bruger alle deres kunst som et kreativt frirum, hvor stemninger og inspirationer bærer motivationen, hvilket også er grunden til, at de nødigt arbejder på bestilling. Deres livsbaner har krydset hinanden på forskellig vis, og det er netop forskelligheder i udtryksformer og sanseindtryk, som de gerne vil vise på udstillingen.

Havnegalleriet har i udstillingsperioden åbent hver dag i tidsrummet kl. 13–17.

Værk af Inge Eliassen.
Værk af Inge Eliassen.
Værk af Susanne Rosengren.
Værk af Susanne Rosengren.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk