Vi har modtaget – svar til Søren Hvalsø:
Havnen har brug for udviklingen nu
Kære Søren
Vi ved, at du kærer dig om Dragør Havn af mange grunde, og derfor overrasker dit svar fra forrige uge os meget (læs indlægget her, red.).
Vi har sat os ned sammen og set på projektet og økonomien, og der er nogle grundlæggende vilkår for lånet på 20 mio. kr. til havnen, du misforstår. Og nogle grundlæggende vilkår for projektet.
For det første skriver du, at sandtangen, som du selv rigtigt beskriver som et lille grønt spot på havnen, skal laves om til parkeringspladser. Det er ikke rigtigt.
Vi gætter på, at du har konkluderet det ud fra, at der i forundersøgelsen til havneprojektet, som kommunalbestyrelsen fik fremlagt i maj, står, at området kan bruges som bådoplæg om vinteren. Der står intet om parkeringspladser – fordi parkeringspladser slet ikke er på tale.
I den nye kommuneplan, som skal endelig vedtages til næste år, står der da også, at området fortsat er udlagt til rekreative formål. Det ønsker vi ikke at lave om på – og vi har ikke hørt om andre, der ønsker parkeringspladser på sandtangen.
For det andet skriver du, at en jernspunsvæg er dyr og kræver dyre zinkanoder at vedligeholde.
Ja, en jernspunsvæg er dyrere, end den løsning, vi har i dag, er. Men det er nødvendigt.
Østmolen er i dag pivutæt, så sand transporteres ind bag molen med vandet, som strømmer igennem. Det er der to store problemer ved:
Der er nu så megen sand i lystbådehavnen, at de store sejlskibe næsten ikke kan manøvrere uden at støde på grund. Det kræver løbende udgifter til oprensning af havnen – et sisyfosarbejde. Gør vi ikke dette arbejde, vil havnen på sigt blive ubrugelig.
Det næste problem er kystsikringen. Hvis molen skal være relevant i forhold til at sikre havnen mod højere vandstand, skal den være tæt. Det sikrer vi med en jern-spunsvæg. Og ja, der skal zinkanoder på. Vi vedligeholder allerede broernes jernstolper i havnen med zinkanoder, så det er kendt teknologi i Dragør Havn.
For det tredje skiver du, at der kun bliver nye bådpladser langs Østmolen. Det er ikke rigtigt.
Projektet giver plads til bådpladser både langs Østmolen og langs sandtangen mod syd, hvor der i dag er dynd.
Desuden betyder opgravningen af hele havnebassinet – som giver mening, når Østmolen bliver tæt – at de eksisterende bådebroer kan forlænges, så der også her bliver plads til flere både. Konservativt skønnet vil det give plads til mindst 65 af de helt store både, som vil give en indtægt på cirka en mio. kr. årligt. Det vil give en afbetalingstid på lånet på 20 år.
For det fjerde skriver du, at strøm, bådbroer og vand ikke er med i projektet. Det er ikke rigtigt.
På side 19 i forundersøgelsen fremgår det, at nye pladser ved sandtangen og Østmole Syd – levering og montering af træinddækning i azobé (jerntræ) til 1,35 mio. kr. er inkluderet. Det samme er levering og montering af kombineret vand- og elstander inkl. forsyning samt pullerter 1,5 t til i alt 157.000 kroner.
Endelig skriver du, at de i alt 30 mio. kr., der er afsat til havnen, puttes i et stort hul – blandt andet fordi sandtangen på et tidspunkt skal graves igennem, og at man skal flytte på nogle af spunsvæggene.
Det er rigtigt, at det bliver nødvendigt at grave sandtangen ud og flytte spunsvægge, når den dag kommer, og at det fordyrer projektet i fase 2. Til gengæld betyder grebet i fase 1, hvor man gør sandtangen større, at projektet i anden fase vil blive væsentligt billigere, fordi vi kan håndtere det forurenede havnesand på egen grund. Nu er det kun en forundersøgelse, så sandtangens endelige størrelse kan blive mindre.
Store projekter såsom dem på havnen kræver mere end bare et kryds i en tipskupon at forklare. Vi håber, at denne gennemgang kan afklare, hvad projektet indebærer.
Med venlig hilsen
Ebbe Kyrø, medlem af kommunal-bestyrelsen og formand for det særlige udvalg om kyst- og klimasikring samt havnen, og Valdemar Bandolowski
Begge kandidater ved KV21 for liste T
