Lokalhistorisk tema – historien bag:

Slippen

Denne lille gade på tre til fire huse har altid heddet Slippen.Og det er ikke de helt store epokegørende begivenheder, der har fundet sted her – altså bortset fra, at det var i nr. 3 på Slippen, at den store ildebrand i 1842 opstod. 

Branden 1842

Dragør havde været forskånet for brand i mange år. Men da den »røde hane« atter galede i 1842, blev det en katastrofe af anselig dimension. 

Branden opstod i bygningen på Slippen 3. Her lå et hus, som to søstre havde arvet efter deres forældre og delt imellem sig. 

Den nordre del af huset var ejet af den yngste søster, Ane Jensdatter. Hun havde nogle år tidligere giftet sig til huset på hjørnet af von Ostensgade og Vestgrønningen og var flyttet der hen. Hendes del af barndomshjemmet på Slippen havde hun lejet ud til sømanden Hans Petersen Taarnby og dennes hustru, Marie Dahlstrøm. 

I den søndre del af Slippen 3 boede den ældre søster, Grith Jensdatter. Hun var i 1816 blevet gift med sømand Peter Johan Mathiesen fra Bjergerlav.

Grith Jensdatter var det imidlertid ikke så stabil af sind. Hun var undertiden sindsforvirret, og nogen anså hende for »fjollet«. Hun havde nogle gange forsøgt at tage livet af sig, hvorfor hun altid skulle være under tilsyn. Når ægtemanden ikke var hjemme, måtte børnene holde øje med hende. I 1832 forsøgte hun at drukne sin fire måneder gamle søn i et kar. Drengen blev dog reddet. 

Grith Jensdatter havde tidligere været under behandling af distriktslægen, men det havde ikke hjulpet. I foråret 1842 havde hun dog en rolig periode, hvor hun ofte var sengeliggende.

Om morgenen den 12. maj 1842 åndede alt tilsyneladende idyl i huset. Ægtemanden var gået på havnen allerede kl. 4 for at deltage i uddybning af havneløbet, og den ældste datter kogte kaffe på ildstedet. Ved 5-tiden vækkede hun sin mor og serverede kaffe for hende på sengen, hvorefter hun satte sig i stuen for at vinde garn, mens hendes søster satte sig til væven. 

Henad kl. 7 stod Grith Jensdatter op, redte sin seng og satte sig i stuen, som om hun ville være behjælpelig med vævningen. Men efter en tid gik hun pludselig ud i forstuen og op på loftet – og kom ned igen efter et kvarter og satte sig i stuen uden at omtale, hvad hun havde gjort på loftet. 

Straks herefter råbte vægter John Greisen ind i forstuen, at der var ild i huset. 

Døtrene løb ud og så, at ilden allerede havde godt fat i taget. Moderen kom nu også ud, rolig og uden at sige noget, men gik bare bort uden at gøre forsøg på at redde noget.

En kraftig øst-nordøstlig vind fik ilden til at brede sig i begge sider hen ad den vestlige ende af von Ostensgade og over i den nordlige side af Chr. Mølstedsgade – helt op til Vestgrønningen. Hele 18 huse blev på denne forårsdag mere eller mindre lagt i aske. 

Indsamlinger blandt godgørende mennesker gav lidt til genopbygningen af de mange huse. 

Byen anviste et areal uden for bykernen – det nuværende Nyby – hvor flere af de brandlidte valgte at bygge på den bare mark.

Grith Jensdatter blev siden arresteret. Retten fandt imidlertid, at hun i gerningsøjeblikket havde befundet sig i en sådan tilstand af sindsforvirring, at hun måtte anses for utilregnelig. Hun ville derfor ikke kunne forpligtes til at udrede skadeserstatninger til de brandlidte. Men eftersom hun havde vist sig som et for den offentlige sikkerhed så farligt et menneske, skulle hun sættes i forvaring af øvrigheden.