Højskoleformiddag

Torsdag den 20. januar kl. 10 afholder Dragør Kirke i sognegården årets første højskoleformiddag. Gæsten denne dag er professor Jørn Henrik Petersen, der vil holde foredrag om politikeren Julius Bomholt (1896–1969).

Julius Bomholt fik som Danmarks første kulturminister (1961–1964) vedtaget en lang række love, der stadig er med til at sætte rammerne for kulturlivet i Danmark. Han var i årtier et meget aktivt medlem af folketinget, hvor han bestred både flere ministerposter og i to omgange også posten som formand for Folketinget. Dertil har han skrevet en lang række skønlitterære værker.

Professor Jørn Henrik Petersen udsendte i efteråret en biografi om Julius Bomholts liv. I bogen, der er blevet modtaget med stor ros, fortælles med udgangspunkt i en billedkavalkade om Bomholt fra fødslen i et arbejderhjem ved Silkeborg til de allerhøjeste poster i samfundet samt om de idéer og værdier, som Bomholt brændte for. 

Gratis adgang. Se mere i annonce på side 5.

 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk