Hollændernes kulturspor i Dragør
Historien om de hollandske indvandrere i Store Magleby handler oftest om dyrkning af grøntsager, et særligt retssystem og om amagerdragten.
Hollænderne har dog også sat sig andre spor, for eksempel i Dragør – og den historie satte Dragør Museumsforening sig for at belyse i forbindelse med 500-året for indvandringen i 1521.
Historien er skrevet af Helle Bjorholm, Hanne Bacher Bendtsen og Martin Hans Borg fra Dragør Museumsforenings bestyrelse i en tresidet, illustreret folder.
Det indsamlede materiale blev så omfangsrigt, at alle beretninger ikke kunne komme med i folderen, og derfor har museumsforeningen valgt at supplere med byvandringen »Hollandske kulturspor i Dragør«, som dækker hele materialet.
Folderen er trykt i såvel en dansk som en engelsk udgave.
Overrækkelse på museet
Ved en lille reception i sidste uge fik museumsleder Søren Mentz overdraget de flere tusinde foldere, der fremover bliver udleveret fra besøgscentret i Havnepakhuset.
Folderen omhandler flere forskellige emner og mange interessante og spændende hollandske spor i Dragør.
Man kan for eksempel læse, at cirka halvdelen af Dragørs indbyggere omkring år 1700 var tilflyttere fra Hollænderbyen – og tilflytningen fortsatte i generationer. Hollænderne byggede Dragørs første egentlige havn, og med deres søkundskaber og investeringer i skibsfart bidrog de i væsentlig grad til Dragørs udvikling til en skipperby med søfart, lodsning og bjergning.
Og også Dragørs mest succesrige bysbarn, skibsreder A. P. Møller, havde på mødrenes side aner tilbage til hollænderne.
I de 300 år, hvor Dragør Lodseri eksisterede, var der 253 lodser ansat. Ud fra deres hollandske navne blandt lodserne ses tydeligt den store tilflytning fra Hollænderbyen til Dragør. I alt 76 lodser var af hollandsk afstamning.
Maleren Julius Exner (1825–1910) boede en tid i Hollænderbyen, hvor han fandt motiverne til sine nationalromantiske billeder af folkelivet. Men hans nok mest berømte billede, »Besøget hos Bedstefader«, er inspireret af et besøg på skippergården Peders Minde i Lodsstræde, der blev grundlagt af en hollænderslægt.
Hollandske stedbetegnelser, som stadig bruges i dag, er for eksempel Vierdiget på Sydstranden, der betyder tangdige, og betegnelsen »væl« – et hollandsk ord for vandhul, der findes i flere stednavne i Dragør eksempelvis Nordre Væl, Badstuevælen og Engvælen.
Derudover kommer folderen ind på temaer såsom vævning og kvindernes egne hollandske kulturspor. De kan spores i for eksempel barcelonatørklædet, der blev hjembragt af Dragør-søfolk som en eksotisk tilføjelse til kvindedragten.
Som det ses på malerier af blandt andre Olga Lau og Henrik Strømberg fastholdt ældre dragørkvinder traditionen med amagerdragt til hverdag og fest til langt op i 1900-tallet.
Endelig ses ikke mindst det mest klare spor i den gamle bys meget tætte bebyggelse. Dragør var nemlig fuldstændig omkranset af hollændernes landbrugsjorde, og husene blev derfor bygget tæt, med små sydvendte gårdhaver, for at udnytte de sparsomme byggegrunde mest muligt.
Historisk har de to bysamfund hver deres lokalidentitet med både kulturforskelle og rivalisering. Og når der var konflikter, klagede man til amtmanden. Hollænderbyens frie bønder anså sig selv for at være »de fornemmeste« i modsætning til »de som ere kun husmændene i sognet«, altså drag-ørerne! Men trods alt var der tætte bånd på godt og ondt mellem de to samfund gennem ægteskab og økonomi, samt de politiske og kirkelige forhold.
»Medlemsvandringer«
Der afholdes i år særlige byvandring for medlemmer af Dragør Museumsforening. Det sker søndag den 18. juli kl. 12, onsdag den 28. juli kl. 16 og tirsdag den 10. august kl. 19. Tilmelding, der er nødvendig, kan ske via e-mailadressen hannebacher.bendtsen@gmail.com eller via mobilnummeret 25 38 99 74.
Den særlige byvandring udbydes også som en tema-byvandring via Drag-ør Besøgscenter i Havnepakhuset som en bonus til entrébilletten på forskellige dage i løbet af sommeren.