Vi har modtaget:

Hvor skal jeg bo, når jeg bliver ældre?

Mange af Dragørs seniorer sidder fast i deres parcelhuse – nogle af dem desværre også ensomme og rådvilde. Hvad skal fremtiden bringe, ikke mindst boligmæssigt? Her kommer løsningen

Mange i Dragør har nået en alder, hvor det kan være svært at holde hus og have. Samtidig er det også svært at finde egnede, ledige boliger – uanset om man ønsker at leje eller købe. Det er af flere grunde både trist, ærgerligt og meningsløst. 

Jeg har som politiker oplevet boliger, der mildt sagt ikke var, hvad de havde været. Eller som en ejendomsmægler i en annonce ville udtrykke det: »Trænger til en kærlig hånd!« Det er ikke værdigt, og det er for let for os andre blot at være ligeglade. Vi taler her om en generation, der hele livet har sat en ære i at kunne klare sig selv, og som ikke ringede til kommunen og beklagede sig. Stolte borgere, som nu sidder på deres ældre dage og ikke aner deres levende råd. Det kan vi ikke være bekendt, og som ansvarlige politikere er vi nødt til at handle.

Nye børnefamilier, der med glæde vil flytte til Dragør, kan se masser af muligheder i at bygge nyt på en ledig parcelhusgrund eller omdanne en ældre villa til et smart og energi-rigtigt hjem. 

Dragør bør naturligvis hilse ressourcestærke borgere velkomne. Men faktum er desværre, at udbuddet af villaer er meget begrænset, og naturligvis er priserne som følge heraf skyhøje. For to almindelige lønmodtagere er det nærmest blevet umuligt at flytte til Dragør. Det har så den afledte effekt, at det også kan være svært at tiltrække lærere, sygeplejersker og pædagoger m.v. 

Seniorbofællesskab

Hvad kan vi som politikere så gøre ved det? Markedskræfterne styrer som bekendt huspriserne, og almene boliger kan være dyrt for kommunens »sparegris«. Derfor mener jeg, at den eneste rigtige løsning, der kan tilgodese de forskellige in-teresser, er, at vi styrker muligheden for at etablere senior-bofællesskaber. På den måde kan de ældre parcelhuse komme videre til nye generationer og atter skabe børneliv på vores villaveje. 

Nu vil nogen måske synes, at der ikke er behov for at bygge yderligere. Men en dag sidder vi selv med behovet, og mon så ikke ens holdning har ændret sig? Det essentielle er dog, at vi bygger kvalitet, æstetisk, bæredygtigt og tilpasset vores unikke natur og tilpasset den særlige Dragør-arkitektur. Der bør udvikles, så det nye falder naturligt ind og ikke unaturligt skiller sig ud.

Friplejehjem

Men der kommer også en tid, hvor vi har brug for mere pleje. Antallet af demente er desværre stigende – også her i Dragør. 

For nylig var der en udsendelse i tv, hvor et privat plejehjem var i fokus. 

Det offentlige har ikke patent på at drive plejehjem. Friplejehjem er en anden god mulighed, hvor man som beboer har helt andre muligheder for at til- og fravælge, hvad ens dag skal indeholde, hvilken mad man skal spise, hvad man skal drikke, og om man ønsker ekstra rengøring eller en udvidet personlig pleje. Der er et hav af ekstra muligheder – nøjagtig som man har været vant til hele livet.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har desværre blankt afvist tanken. Alle skal have nøjagtig det samme, og alle skal behandles nøjagtig ens. 

Vi er ikke ens

Det, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti glemmer, er, at mennesker ikke er ens og ikke har samme behov.

Lige fra vi fødes, er vores behov forskellige. Vores lille barnebarn vil til enhver tid foretrække at drikke vand frem for alt andet. Jeg foretrækker appelsinvand frem for cola, og min kone foretrækker rødvin fremfor hvidvin. Og sådan kan vi hver især blive ved og ved. Det gælder alle faktorer her i livet; mad, drikke, bolig, rejser, transport, tøj osv. Vi er forskellige – og heldigvis for det. 

Men hvorfor er det så, at vi skal behandles ens, når vi bliver ældre? Hvorfor må vi så ikke mere være forskellige? 

De fleste politikere plejer at hylde diversiteten og mangfoldigheden, men på vores gamle dage skal vi alle puttes ned i den samme kasse – uanset kassens beskaffenhed.

Et friplejehjem koster hverken kommunen eller den enkelte beboer mere, og opskrivningen hertil foregår på nøjagtig samme måde som til det nuværende Enggården. 

Når Enggården en dag får behov for at blive udvidet, hvorfor bygger man så ikke en tilhørende privat del, hvor vores ældre medborgere netop bliver behandlet ud fra deres ønsker og behov? Ja, hvorfor er alle plejehjemspladser ikke indrettet efter det enkelte individ? 

Det hele hviler i en historisk og forstokket tankegang om, at hvis en ikke har råd til at købe dyr rødvin til middagen, så skal ingen have det. Der røg forståelsen og mangfoldigheden med ét hos den ellers så forstående og humanistiske venstrefløj. 

Kort og godt: Vi skal have seniorbofællesskaber, og vi skal have friplejehjem. Og kære politiske kollegaer; vent ikke for længe, for inden I ser jer om, er det også jeres fremtid, det handler om.

Med venlig hilsen
Kim Dupont
Kommunalbestyrelsesmedlem Venstre