Vi har modtaget:

Idyl i byen og på havnen

I SF Dragør vil vi rigtig gerne være med til at udvikle på vores by og havn. For os er det helt essentielt, at det bliver med idyl, beboerne og erhvervslivet i fokus.

Borgerinddragelse

Hvis der skal være et kulturhus i Dragør, så er det vigtigt for SF Dragør, at vi tænker beboerne og erhvervslivet ind i processen.

Der skal foretages en grundig høringsproces, og ingen beboere i den gamle by skal efterfølgende føle, at det er noget, som er trukket ned over hovedet på dem.

Der har været for mange processer i fortiden, hvor politikere har haft prestigeprojekter, som borgerne ikke kunne se sig selv i. Det skal stoppe nu.

Innovationshus for iværksættere

Skulle et kulturhus komme på tale, så synes vi, at det er oplagt at tænke erhvervslivet ind.

Vi mener, at et potientielt kulturhus også skal kunne agere innovationshus med plads til iværksættere og »start-ups« med mulighed for en billig husleje.

Vi har så mange kreative, dygtige unge mennesker, og vi ønsker at skabe et rum, hvor de kan udvikle deres idéer og skabe nye virksomheder til gavn for hele byen.

Lad kunstnere og spirende erhvervsfolk inspirere hinanden i et unikt, kreativt miljø.

Er tiden løbet fra idyllen? Det tror vi ikke, og derfor vil vi arbejde målrettet på at udvikle byen og havnen i en idyllisk og kreativ retning med beboernes ønsker i fokus.

Med venlig hilsen
Martin Wittrup Enggaard
SF Dragør
www.sfdragør.dk

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Vi har modtaget: Hvorfor skal vi betale for PFAS-forureningen?

Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om udgifterne i forbindelse med oprydning af PFAS-forureningen. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk