Sidste gang Dragør Fastelavnsforening var i aktion var ved fejringen af fastelavn i 2020. Fastelavnstøndeslagningen i år blev aflyst på grund af coronarestriktioner. Arkivfoto: TorbenStender.
Sidste gang Dragør Fastelavnsforening var i aktion var ved fejringen af fastelavn i 2020. Fastelavnstøndeslagningen i år blev aflyst på grund af coronarestriktioner. Arkivfoto: TorbenStender.

Jubilæums-tøndeslagning

By-, Erhvervs- og Planudvalget bakker op om Dragør Fastelavnsforenings ekstra tøndeslagning i forbindelse med deres 50-års-jubilæum

Tirsdag den 10. august vedtog By-, Erhvervs- og Planudvalget i enighed at støtte op om Dragør Fastelavnsforenings tøndeslagningsarrangement i forbindelse med foreningens 50-års-jubilæum. 

Ole H. Hansen (A) deltog ikke i drøftelsen af sagens punkter, idet han erklærede sig inhabil, da han ud over at side i kommunalbestyrelsen også er formand for Dragør Fastelavnsforening.

Jubilæumstøndeslagningen vil efter planen vil finde sted lørdag den 18. september på Engvej, og arrangementet vil blive afholdt på samme vis som Dragør Fastelavnsforenings årlige fastelavnstøndeslagninger.

Dragør Kommune har givet tilsagn om at bistå ved arrangementet med skiltning, afspærring af området, flagning, opsætning af tønder osv. – samt medtagning efter arrangementet.

Vej og Gartner forventer til opgaven at bruge 50–60 mandetimer til en værdi på cirka 18.000 kr. Og udgiften kan afholdes inden for driftsbudgettet.

TM

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk