Julefår og -gæs.
Julefår og -gæs.

Julemarked

Fredag den 18. og lørdag den 19. november, begge dage kl. 11 til 16, afholdes der julemarked i Dragør Bådelaug, Færgevej 8.

Syv medlemmer af strikkeklubben, der hver torsdag mødes i bådelavets hus, er gået sammen for at skabe et hyggeligt, lille julemarked. 

De syv, der alle er kvinder, lover, at man vil kunne finde gode idéer til alt fra værtindegaver til julegaver og mandelgaver – og at der vil være rigeligt at vælge imellem. 

Udvalget vil blandt andet være: Julepynt, strikkede bamser og julenisser, flettede hjerter, tøjdyr, nøgleringe med Dragør-motiv, strikkede karklude og grydelapper, flettede tasker, feer, bøger, strikkende julefår, kravlenisser og julekort.

Og som ved de store julemarkeder vil det også her være muligt at købe kaffe og æbleskiver.

Se også annoncen på side 7.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk