Vi har modtaget:

Kommunens økonomi 

Lån – ikke lån?

Igennem mange år er Dragør Kommune igen og igen løbet ind i økonomiske problemer. Nu skal det være slut – eller rettere – nu er det slut. 

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, liste T og Venstre (AOTV) har i efteråret 2019 og i april 2020 taget en række beslutninger, som har gjort en forskel. Det er den gode nyhed, som borgmester Helle Barth har redegjort for i sidste nummer af Dragør Nyt (læs indlægget her, red.). 

I de kommende numre af Dragør Nyt vil jeg gerne supplere borgmesterens indlæg. 

I denne uge er temaet lån. Er det godt eller dårligt at optage lån? Det er det, jeg vil forsøge at svare på. 

Lad mig først slå fast, at det er noget vrøvl, når det i debatten hævdes, at Dragør Kommune lever af lånte penge. En kommune kan ikke bare låne penge i KommuneKredit og bruge disse penge til driften. Skulle man være i tvivl, kan man slå op på side 78 i Anne Heeager og Søren Jermiin Olesens bog »Kommunal økonomi – rammer, valgmuligheder og styring«, hvor man kan læse: »Kommunerne kan ikke optage lån til dækning af løbende driftsudgifter.« 

Ekstraordinære situationer

Kun i helt ekstraordinære situationer kan staten tillade, at en kommune optager lån til driften. Det er for eksempel sket i forbindelse med coronakrisen, som har medført, at Dragør og Tårnby kommuner på meget kort tid har oplevet en eksplosion i arbejdsløsheden. 

AOTV har i denne situation været nødsaget til at skære i servicen til borgerne og på den måde været i stand til at absorbere en stigning i overførselsomkostningerne på mere end 20 mio. kr. 

Da udviklingen viste, at dette ikke var tilstrækkeligt, fik Dragør Kommune lov til ekstraordinært at optage et lån på 15 mio. kr. Og det skal vi være glade for. Det har vist sig, at netop optagelsen af dette lån har medført, at Dragør Kommune ikke skulle ud og afskedige medarbejdere. 

Dette lån skal betales tilbage over 10 år med 1,5 mio. kr. om året – beløbene er lagt ind i budgettet.

Alle kommuner låner

»Alle kommuner har gæld,« fremgår det af bogen »Kommunalt selvstyre – overblik og status« på side 213. 

Hvorfor er det sådan? 

Det mest enkle svar på dette er, at det skyldes, at en kommune i Danmark i hovedtræk kun har to indtægtskilder: Indkomstskat og ejendomsskat – den såkaldte grundskyld. Og når ældre borgere samtidig har lov til at indefryse meget store grundskyldsbeløb i deres boliger, så er staten nødt til at »kompensere« kommunerne. Det gør staten ved at give kommunerne lov til at låne netop det nettobeløb, som samtlige borgere i kommunen indefryser hvert år. 

Indefrosne ejendomsskatter

I runde tal leverer Dragør Kommunes borgere cirka 135 mio. kr. i grundskyld. 

Hvis borgerne i et år indefryser netto 10 mio. kr., skal kommunen da skære driften ned med 10 mio. kr.? Det synes ingen kommuner er særlig hensigtsmæssigt, og derfor vil alle kommuner som hovedregel optage lån svarende til de indefrosne ejendomsskatter. I dette tilfælde vil Dragør Kommune optage et lån på 10 mio. kr. til at dække forventede manglende indtægter. 

Generelt har det hidtil været en god forretning for kommunen, at borgerne har indefrosset grundskyld, da kommunen kan låne pengene til en lavere rente, end borgerne betaler på de indefrosne ejendomsskatter.

Lån til anlægsprojekter – eksempelvis havnen

Et andet helt særligt formål, Dragør Kommune må låne penge til, er havnen. 

AOTV ønsker, at der skal ske en udvikling af havnen. For nylig har vi sat gang i fase 1, som primært fokuserer på tætning af Østmolen og etablering af flere bådpladser. 

I denne situation er det fornuftigt at optage lån. Kommunen tager initiativ til at forbedre forholdene for de eksisterende brugere af havnen, og en stor del af lånet finansieres gennem brugerbetaling ved udlejning af de nye bådpladser. 

Låns påvirkning af kommunens økonomi

Da jeg gik ind i lokalpolitik for cirka 13–14 år siden, var situationen den, at Dragør Kommune havde renteudgifter på mere end 5 mio. kr. om året. Da Dragør Kommune siden har afdraget en del gæld, og renteniveauet i samfundet er faldet betragteligt, er kommunes omkostninger til renter nu under 1 mio. kr. om året. 

Dragør Kommune afdrager cirka 15–16 mio. kr. om året, og da optagelse af lån i et normalår er mindre end dette, så afdrager kommunen løbende på sin langfristede gæld. Altså er der en god balance i kommunens langfristede gæld og afvikling af den.

Politisk uenighed

I kommunalbestyrelsen har Konservative tordnet mod både lån til forbedring af forholdene i havnen og corona-lån. Konservative mener, at man skal spare op og først sætte tingene i gang på havnen, når pengene er i kassen. 

Med hensyn til coronalån vil Konservative i Dragør hellere skære kraftigt i den kommunale service for at klare de økonomiske udfordringer. AOTV er gået en anden vej – og det er vi glade for. 

AOTV har på rekordtid (fra slutningen af 2019 og frem til i dag) formået at lave en økonomisk »turn-around« i Dragør Kommune. Det er sket ved at være meget tilbageholdende og ved at optage fornuftige lån. 

I næste uge vil jeg fortælle om den økonomiske forandring, som AOTV har gennemført, og resultaterne, der er opnået på nuværende tidspunkt.

Så hvad er svaret på mit indledende spørgsmål: Er det godt eller dårligt at optage lån? Det er dumt ikke at optage lån, når det drejer sig om indefrosne ejendomsskatter. Det kan være det mindste onde af to, når man ser arbejdsløsheden i sin kommune stige eksplosivt, og det kan være smart, når pengene investeres i et projekt som havnen med en fornuftig »business-case«.

Med venlig hilsen
Peter Læssøe
1. viceborgmester
Medlem af kommunal-bestyrelsen for liste T