Koncert med børnekor

Lørdag den 5. november kl. 15.00 afholdes der i Dragør Kirke koncert med Sys Bjerre og kirkens børnekor.

I ti år har Sys Bjerre fået danskerne til både at grine og græde, når hun med vort modersmål forrest har indtaget radiobølgerne, bilens cd-afspiller og scenerne i hele landet. Hun har været vidt omkring, siden hun i 2008 dukkede op på internettet. På tv har hun deltaget i blandt andet programmet »Toppen Af Poppen«, hvor hun i 2011 i med sit lille, røde klaver og sine anderledes fortolkninger vandt manges hjerter – og i radioen i 2016 var det i »Karrierekanonen«, at hun, sammen med legekammeraterne i bandet Duks, hemmeligt havde tilmeldt sig – og gik hele vejen til finalen. 

Sys Bjerres tekster og melodier har fundet vejen til flere sangbøger – og da hun i 2015 skrev »12 Salmer Til Det Moderne Menneske« – fandt to dem endda vejen til den seneste udgave af Kirkesangbogen. 

Koncerten, hvor også Drag-ør Kirkes Børnekor deltager, er samtidigt en del af den landsdækkende fejring af den danske sangskat Spil Dansk. Og ud over sangeren Sys Bjerre og børnekoret deltager musikerne Lasse Lyngbo (guitar samt keyboard) og Sille Trolle (kor og guitar).

Gratis adgang. Se også annoncen på side 4.

Sys Bjerre.
Sys Bjerre.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2022 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk