Korrektion

I forbindelse med omtalen af valgmødet i Dragør Borgerforening i sidste uges udgave af Dragør Nyt fremgik det fejlagtigt, at Nye Borgerlige i Dragør skulle gå ind for en sammenlægning af Tårnby og Dragør Kommuner.

Dette er ikke tilfældet – Nye Borgerlige går ind for fortsat selvstændighed for Dragør. 

I forbindelse med debatten omkring punktet om sammenlægning fik Nye Borgerliges spidskandidat, Karsten Brædder, ikke mulighed for at give sin mening til kende, da man gik videre til næste emne, uden at han fik ordet – hvilket han uden held protesterede over. 

Efterfølgende blev det over for salen konkluderet, at de tre partier, der sad på række til venstre i panelet – Sydamagerlisten, Nye Borgerlige og Radikale – gik ind for sammenlægning, medens de øvrige, bortset fra Anne Grønlund, var for selvstændighed. Det var denne sammenfatning, som tilhørerne i salen – inklusive Dragør Nyts journalist – fejlagtigt blev givet, og som altså ikke på aftenen blev korrigeret.

Der er ganske vist endnu et parti, der går ind for en sammenlægning – det drejer sig imidlertid ikke om Nye Borgerlige, men derimod om Liberal Alliance, der ikke var repræsenteret i panelet ved debatmødet.

Red.

Panelet af politikere er klar på scenen. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Panelet af politikere er klar på scenen. Foto: Hans Jacob Sørensen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk