Læsekreds

»Gale kvinder« er titlen på Dragør Biblioteks nye læsekreds med bøger om og af vilde, gale kvinder, som starter i februar. 

Læsekredsen mødes onsdage, og den første gang er den 1. februar. De følgende møder er fordelt på onsdagene 1. marts, 29. marts og 24. maj – og mødetidspunktet er alle dagene kl. 19–21.

Bøgerne, der læses, er udvalgt af forfatter Benedicte Riis, som også vil være tovholder for læsekredsen.

De valgte bøger er: »Gale kvinder«, som er skrevet af den chilenske forfatter Gabriela Mistral, »Karen Blixens far blandt indianere«, som er skrevet af Benedicte Riis, »Gösta Berlings Saga«, som er af den svenske forfatter Selma Lagerlöf, samt sidst, men ikke mindst »Barbara«, som er skrevet af den færøske forfatter Jørgen Frantz-Jacobsen.

Læsekredsen Gale kvinders tovholder, Benedicte Riis.
Læsekredsen Gale kvinders tovholder, Benedicte Riis.

Første møde foregår i Kedelhuset, og de følgende på Dragør Bibliotek.

Fristen for tilmelding, der foretages via bibliotekets hjemmeside (drabib.dk), er onsdag den 10. januar.

Lukket på biblioteket

Grundet sammenlægningen af de to biblioteksafdelinger lukker Dragør Bibliotek ned i perioden mandag den 9. januar til mandag den 6. februar.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2023 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk