Læselyst og fællesskab

Dragør Bibliotekerne afholdt i sidste uge workshop om biblioteksstrategien. Ved samme lejlighed kunne de glæde sig over at have fået del i Slots- og Kulturstyrelsens pulje til et projekt, der skal engagere de unge læsere i et nyt fællesskab om læsning, kreative processer og leg

Af Birgit Buddegård

Fredag i sidste uge, da Dragør Bibliotekerne afholdt en workshop for medarbejdere om den nationale strategiplan til at styrke læselysten hos børn og unge, kunne de samtidig fortælle en rigtig god nyhed – nemlig at de var blandt modtagerne af Slots- og Kulturstyrelsens pulje »Læselyst og læsefællesskaber for alle«.

Bibliotekerne modtager 145.000 kr. til at udarbejde litterære brætspil, der kan skabe læselyst på mellemtrinet – det vil sige skoleelever fra 4. til 6. klasse.

Projektleder og børne- og ungebibliotekar Amalie Bagge fortæller til Dragør Nyt, at hun glæder sig til at koble litteratur og læsning med den kreative proces, det er, at skabe et brætspil.

Målet med projektet er, at børnene får øje på, hvordan litteraturen kan være brændstof for leg og spil.

Møde med forfattere og illustratorer

Under coronaen i foråret afprøvede Dragør Bibliotekerne projektet i en »lightudgave«, hvor børnene oplevede at læse og efterfølgende diskutere med hinanden, hvad de havde læst. På den måde skabes nye fællesskaber imellem børnene om bøgerne og litteraturen.

Det kommende projekt, som altså har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, involverer kunstnere og forfattere, hvoraf to er lokale Dragør-borgere.

Med i projektet er Malin Lindeblad Kadijevic, der er konceptkonsulent, brætspil-udvikler og forfatter til bøgerne om Sally og Charlie, mens den ligeledes i Dragør bosatte forfatter og illustrator Jan Kjær, der ikke mindst er kendt fra sin prisbelønnede serie om Nomerne, skal hjælpe børnene med at illustrere spillepladen og dens brikker med de idéer, de har fået af litteraturen.

Forfatter Nicole Boyle Rødtnes, der er forfatter til en lang række bøger til børn og unge, skal inspirere børnene ved at introducere dem til fantasygenren og sit righoldige forfatterskab.

Henriette Ritz Kylmann, der er leder af Dragør Bibliotekerne, fortæller, at projektet giver børnene mulighed for at møde nogle af de forfattere og illustratorer, der skaber de historier, de læser, og det er erfaringen fra tidligere forfattermøder, at det personlige møde gør en forskel.

Der skal udvikles mindst otte brætspil, som har inspiration fra bøgernes verden – og det er børnene selv, der skal skabe spillene.

Børnene finder litteratur og læser den samme bog, som de så skal omsætte til leg og spil – og de skal selv lave regler.

Der skal laves spørgsmål til spillet ud fra bøgerne – som for eksempel »hvilken farve har hesten«, og bogen giver svaret, fortæller Amalie Bagge. 

Store spilledag

For børnene begynder projektet til februar næste år, men bibliotekerne er allerede i fuld gang, smiler Amalie Bagge, og bibliotekerne ser allerede nu frem til Store Spilledag, hvor de forskellige brætspil skal præsenteres og spilles. 

Projektet udvikles og afvikles i samarbejde med Fredensborg Bibliotekerne, Ishøj Bibliotek og Odense Bibliotekerne.

Det er Dragør Bibliotekerne og Malin Lindblad Kadijevic, der har fundet på det, og det bliver Ishøj Bibliotek, der skal teste det. 

Projektet afsluttes i efteråret/vinteren 2021, og til den tid vil der ud over et større antal brætspil også foreligge en drejebog med vejledning i, hvordan andre biblioteker, skoler og institutioner kan arbejde med litteratur og brætspil.

Vil øge læselysten

Dragør Bibliotekerne har stort fokus på læselysten blandt børn, og Henriette Ritz Kylmann retter en stor tak for samarbejdet på kryds og tværs i kommunen – det være sig med skoler, daginstitutioner, sundhedsplejersker, musikskolen, ungdomsskolen og museerne.

Hun fortæller, at bibliotekerne i skoleåret 2019/20 havde 2.000 besøgende i skoleregi, og de kan kun nå så mange på grund af det gode samarbejde.

Bibliotekerne kan formidle litteratur og skabe læselyst og starter allerede med at bringe litteraturen ud til 0. klasse med højtlæsning af eventyr. 

Isabel Grubbe, der som bibliotekar har ansvaret for de mindste klasser, fortæller, at tanken er, at »plante et frø«, der i årene fremover kan videreudvikles, og når hun møder børnene igen, når de er kommet i 1. klasse, viser det sig, at de har absorberet det, de lærte i 0. klasse. 

Bibliotekerne har en kulturkalender med faste forløb for de forskellige aldersgrupper, og kalenderen tilføjes ofte ekstraforløb, når der er ønske om det. Senest er lystlæsning på engelsk tilføjet kulturkalenderen på grund af skolernes efterspørgsel. 

Læsning på forskellige måder

Under coronapandemien har der været større interesse for at læse digitalt, fortæller Henriette Ritz Kylmann, men rigtig mange vil stadig læse fysiske bøger.

Skolepraktikant Inga Skrøder, der til dagligt går på Dragør Skole, deltager i workshoppen, og hun foreslår at lytte til lydbøger, for eksempel mens man deler aviser ud som fritidsjob. Hun læser selv digitalt, men foretrækker en fysisk bog, når hun skal fordybe sig. 

Dragør Bibliotekerne arbejder aktivt med deres indsats i forhold til den nationale læsestrategi for børn og unge og havde derfor inviteret Lisbet Vestergaard, der er proceskonsulent ved »Tænketanken Fremtidens Biblioteker«, til at styre deltagerne godt igennem de mange punkter. 

Og fremtidens bibliotek handler – ud over læsning – om alt fra, hvordan rummet indrettes, samarbejde med forældre og digitale løsninger. Og ikke mindst inddragelse af målgruppen – altså børnene og de unge selv, understreger Henriette Ritz Kylmann, der også siger, at medarbejderne vil udøve værtsskab for bibliotekets brugere i den betjente tid ved at være mere synlige, end de allerede er.