Vi har modtaget:

Mormorstranden

Foråret er heldigvis på vej – og så skal vi nok snart have den årlige polemik om, hvad der skal gøres i forhold til oprensning af tang på Mormorstranden.

Sidste år var efter min mening ikke nogen succes. Det var mit indtryk, at kommunen i forsøget på at få renset op nærmest havde 3–4 mand gående derude dagligt med diverse maskiner. Alligevel var stranden ubrugelig hele foråret og langt ind i sommeren.

Det må have været dyrt – og det kan altså umuligt være særligt klimavenligt at hive tang op af vandet med store maskiner, for derefter at køre det med lastbil gennem landet til deponering eller Kommunekemi.

Jeg har ingen ekspertviden om det her, kun min sunde fornuft. 

Vinden i Danmark blæser konstant lidt mod øst. Ved broen til badeanstalten og syd herfor kan man se, hvordan kysten rykker længere og længere ud. Derfor vil det vel alligevel på sigt være en forgæves kamp at forsøge at bevare det lille badehul med rent vand og sand. Så jeg håber, at forvaltningen og den nye kommunalbestyrelse vil se på det med friske øjne. Måske skulle vi prøve at lade det være et par år – og se om naturen så ikke selv fylder hullet op – og rykker kysten ud til det friske vand.

Pengene, der spares på opgravning, foreslår jeg i stedet for brugt til en udvidelse af pontonerne samt nogle små platforme og trapper udvendigt på bølgebryderne ved fortet og bag den nye havn. Her er noget af det flotteste badevand i Øresund.

Med venlig hilsen
Jan Borg

Vi har modtaget: Et grønnere Dragør

Nicolaj Bertel Riber (A), viceborgmester, har indsendt et debatindlæg om et grønnere Dragør. Læs mere

Vi har modtaget: Bynær skov – vi venter i spænding

En række liste T-medlemmer har indsendt et debatindlæg om Skov- og Naturstyrelsens valg af områder med bynær skov. ...

Vi har modtaget: Kys frøen på Batterivej

Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om kommunens naturpleje omkring Batteriesbækken. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk