Vi har modtaget – kommentarer til indlæg fra liste T:

Myter kontra virkelighed

Kære liste T-ere

I det forrige Dragør Nyt går I (Ebbe Kyrø og Valdemar Bandolowski, red) i rette med Søren Hvalsø om forhold vedrørende Dragør Havn (læs indlægget her, red.). Jeg vil gerne støtte Søren i hans holdninger og meninger, da jeg er fuldstændig enig med ham.

Det handler meget om sand. Sandsynligvis er I ikke særlig velinformerede om de faktiske forhold, som er til stede i Dragør Havn, og jeg vil hermed gøre mit bedste for at skelne myter fra virkelighed.

Dragør Kommunalbestyrelse og dens forvaltning må gerne læse med!

Jeg vil begynde med lidt historie. Gamle Havn har udviklet sig siden middelalderen frem til i dag mellem Nordre og Søndre Moler. I 1962 blev havnen udvidet med Færgehavnen med søværts og landværts udbygninger til servicering af den stigende sverigestrafik, kulminerende med de store katamaranfærger, der krydsede sundet med så stor fart, at det ikke kunne nås at besøge restauranten og få »en lille en«. Jens Johan Albæk Madsen, som var havnebygningsingeniør og bosiddende i Dragør og medlem af Dragør Sejlklub, kom op med idéen til at skabe en lystbådehavn imellem Færgehavnen og Dragør Fort. Savnet af bådepladser var på den tid stort, så snart var der interessenter nok til at gå i gang.

Da lystbådehavnen var færdig med landanlæg, uddybning og tre lange broer, slap pengene imidlertid op, og den nordlige ende op mod Færgehavnen blev aldrig uddybet – ligesom sandtangen ikke blev fjernet, hvilket var den oprindelige mening. 

Interessenterne fik deres dyrt betalte havnepladser, men efter et år måtte Dragør Kommune træde til og overtage havnen. Jeg kan huske, at vi i Dragør Gamle Havn betalte en rimelig havneleje, mens man i Dragør Lystbådehavn betalte det dobbelte. Over en årrække blev forskellen dog udlignet, således at vi i dag har samme havneleje i den gamle havn og i lystbådehavn.

Der verserer en myte om, at østmolen er utæt, og at der sker en sandvandring gennem østmolen.

Østmolen er en horisontal skråningsmole med en hældende front, der fremkalder bølgebrydning. Herved formindskes bølgeenergien og bølgeuroen foran molen kraftigt, og havnebassinet efterlades med roligt vand. Østmolen i Dragør opfylder til fulde dette formål!

Myten er, at der foregår en sandvandring gennem molen fra Øresund til havnen, og at havnen vil tilsande fuldstændig, hvis ikke vi i tide nedrammer en spunsvæg, der samtidig sikrer Dragør mod en vandstandsstigning.

Der sker en sandvandring, ja. Men den sker fra havnen og ud i Drogden. Det har den gjort de sidste 20 år, hvor jeg har holdt øje med den!

På grund af sandtangens tilstedeværelse er vandet i hele Dragør Havn stillestående vand. Der er ingen gennemstrømning, og derfor kan der ikke forekomme sandophobninger af udefrakommende sand. I lystbådehavnen har sandet altid været der – ligesom det, der danner sandtangen.

Der sker en sandvandring fra Sydstranden, som runder fortet og fortsætter nordpå. Imidlertid har Dragør Kommune etableret en stensætning fra fortet og ud mod nordøst – en stensætning, der fanger strømmen og skaber et idvande, der aflejrer sandet lige foran indsejlingen til lystbådehavnen. Det har i mange år kostet kommunen bunker af penge til oprensning og uddybning, og jeg har gjort kommunen opmærksom på forholdene i årevis ... men det er ligesom ikke trængt ind!

Ganske kort om Færgehavnen, så er den jo uanvendelig som lystbådehavn på grund af den store åbning til Drogden. Den er en B-havn anvendelig til lodsfartøjerne og til hjemmeværnets krigsskibe. På grund af det urolige vand er den uanvendelig til lystfartøjer, men den udgør en stor del af Dragør Havn.

I siger ja til kommunens planer for Dragør Havn – planer, der baserer sig på ingeniørfirmaet A1 Consult A/S’ projekt til 30 mio. kr. – penge som kommunen ikke har, men må ud at låne. Og hvad får vi så for de mange penge?

Havnen har stadig tre indsejlinger. Dragør Gamle Havn og Færgehavnen er uændrede. Og Dragør Lystbådehavn er reduceret med en udvidelse af sandtangen, men har til gengæld fået nogle havnepladser langs den udvidede sandtange. Det, man betaler 30 mio. kr. for, er i virkeligheden en utilstrækkelig kystsikring og udvidelsen af sandtangen – den, der skulle fjernes, for at vi kan få en havn, alle kan have glæde af! I stedet for skaber man en parkeringsplads med plads til 400 biler. Midt i Dragør Havn!

Sandet i den nuværende sandtange er ikke forurenet – sandet har jo ligget der fra, før der blev indrettet havn, og det kan derfor uden problemer strøs ud på grønsværen mellem lystbådehavnen og Dragør gamle by som bund for en blomstereng med en biodiversitet, alle råber efter!

Sand og sand har flere forskellige egenskaber – det kan også bruges som et fremskudt dige.

Med venlig hilsen
Ole Storgaard

Vi har modtaget: Skurbyen i Dragør

Marianne Boesen har indsendt et debatindlæg om udnytte den gamle værftsgrund til en udvidelse af skurbyen. Læs...

Vi har modtaget: Havnen skal tilbage til brugerne!

Preben v. Eggers fra skur 5 i Skurbyen har indsendt et debatindlæg om havnens fremtid. Læs mere

Vi har modtaget: Noget mere om kystsikring

Ole Storgaard har indsendt et debatindlæg om kystsikringen af Dragør Kommune. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk