Der er gang i bordtennisbanerne i Amagerhallen.
Der er gang i bordtennisbanerne i Amagerhallen.
Nyt fra Dragør Bordtennis Klub:

Sammenhold og bordtennis

Et fantastisk ungdomsstævne med 37 glade børn blev afholdt i Amagerhallen søndag den 16. oktober. Et ret flot fremmøde set i lyset af efterårsferien.

Ud over den gode stemning med snak på kryds og tværs blev der spillet bordtennis på fuld drøn. Nogle kampe kom ud i hele fem sæt, hvilket gav røde kinder hos spillerne.

Alle stævnets deltagere havde i løbet af dagen også mulighed for selv at prøve dommergerningen af. Og her var der nok at se til – der skulle både holdes øje med spillet og styres pointtavle. 

Der blev spillet mange kampe i puljespillet, der i hver pulje blev afsluttet med uddeling af guld-, sølv- og bronzemedaljer. Men samtlige deltagere blev tildelt den største medalje af alle, nemlig klubbens ros for deres gode sportsånd, og derudover fik de deltagere, som havde deres turneringsdebut, en flot rød t-shirt med hjem.

Foruden spillerne fra værtsklubben Amager BTK og naturligvis Dragør Bordtennis Klub havde stævnet også deltagelse af spillere fra bordtennisklubberne Hvidovre Bordtennis samt JIF Hakoah Bordtennis.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk