Drag­ør Bio lægger lokaler til valgmøde på næste torsdag, den 4. november. Arkivfoto: Thomas Mose.
Drag­ør Bio lægger lokaler til valgmøde på næste torsdag, den 4. november. Arkivfoto: Thomas Mose.
Jimmy Bøjgaard.
Jimmy Bøjgaard.

Politisk debat i Dragør Bio 

Dragør Bio har inviteret repræsentanter fra alle opstillede partier til debat i biografsalen torsdag den 4. november kl. 18.30. 

»Et kommunalvalg er både en festlig begivenhed og vigtigt for demokratiet. Det er jo i kommunen, at beslutningerne træffes på en lang række vigtige områder, der har betydning for vores liv og dagligdag. Biografforeningen vil gerne hylde demokratiet ved at huse et forhåbentlig spændende og informativt vælgermøde,« fortæller Mette Jansen, der er formand for Dragør Biografforening. 

Foreningen har inviteret journalist og studievært Jimmy Bøjgaard til at lede debatten, der forventes at vare cirka to timer. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til partilederne fra publikum. 

Gratis adgang mod billetreservation (se mere herom i annoncen på side 3 i denne udgave af Dragør Nyt). Dørene åbnes kl. 18. 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk