Der var fest og glade dage under Drag­ør Revyen 2019.
Der var fest og glade dage under Drag­ør Revyen 2019.

Revyen vender tilbage til Dragør

Dragør Revyen skal atter sprede smil og glæde i byen. Det er ønsket fra revyens frivillige, der er har planer om opsætning af en revy – enten i slutningen af 2021 eller starten af 2022.

På generalforsamling i sidste uge blev det vedtaget, at Dragør Revyen skal fortsætte, hvor den slap før corona.

»Vi har savnet at samles med byens borgere for at få et godt grin. Derfor er det helt naturligt for os, at Dragør Revyen skal fortsætte,« fortæller revyforeningens formand, Susanne Grønbech.

På vej mod 100-års-jubilæum

Den første Dragør Revy blev spillet i 1925, og nu nærmer revyens 100-års-jubilæum sig.

I revyforeningen ser man frem til dette jubilæum: »Vi er stolte af at være en del af den her lange revytradition. Revygenren kan noget helt specielt. Den kan underholde og forløse på én gang. Det vil vi gerne holde fast i,« forklarer Susanne Grønbech.

Frivillige søges

For at blive en realitet har Dragør Revyen brug for mange frivillige kræfter. Man behøver ikke at have lyst til at stå på en scene for at være med – men man må gerne. Kan man sy, bygge en scene op, spille klaver, skrive tekster eller måske noget helt femte – og har lyst til at være en del af revyfamilien – håber revyforeningsformanden, at man vil e-maile til hende på sl@groenbech.com

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk