Særudstilling på Mølsteds Atelier 

Marinemaleren Christian Mølsted på rejse

I anledning af åbningen af særudstillingen lørdag den 3. juli i Mølsteds Atelier midt i hjertet af Dragør bringer Dragør Nyt her en artikel af kunsthistoriker Tina Høegh Nielsen.

Årets særudstilling viser værker, som Christian Mølsted lavede, når han var hjemmefra. 

Marinemaleren Christian Mølsted boede næsten hele sit liv i Dragør. Han kom heller ikke så meget ud i verden, for han var ikke den mest rejsende kunstner i Danmark. Faktisk rejste han meget lidt. 

Christian Mølsted kom aldrig på den store, klassiske italienstur, som ellers næsten var obligatorisk for guldaldermalerne. Paris var i slutningen af 1800-tallet Europas store kunstmekka, men byen besøgte Mølsted kun i et par måneder som 19-årig. Til gengæld rejste han en del rundt i Danmark og Sverige. 

På langfart 

I sommeren 1880 fandt den første store rejse sted i Mølsteds liv. 17 år gammel påmønstrede han fregatten Jylland for at være med på dens sommertogt. 

Togtet gik til flådebaser rundt om i Europa. Man havde stop ved Sankt Petersborg, i Storbritannien, i Frankrig og ved Madeira. 

Christian Mølsted var ikke som sådan indrulleret i flåden, så han havde altså ingen forpligtelser om bord. Men han havde som ung en høj arbejdsmoral. Han brugte rejsen til at lave utallige tegninger og skitser, som i de kommende mange årtier blev brugt flittigt. Nogle af dem er lidt naive i stregen, andre viser, at han tidligt var en stor tegner og maler in spe.

Christian Mølsted havde på dette tidspunkt netop afsluttet sin uddannelse på Teknisk Skole i København med afgangsopgave i perspektivtegning. Han var klar til at starte på Kunstakademiet efter det lange togt med Fregatten Jylland.

Fregatten satte et uudsletteligt spor i Mølsteds bevidsthed. Han inkluderede den i et hav af motiver og værker sidenhen.

Det er skitser fra Fregatten Jylland, som ligger til grund for arbejdet med de store motiver fra krigen i 1864. De har titlen »Ombord i Fregatten »Niels Juel« under Kampen ved Helgoland 9de Mai 1864«. Men da Niels Juel var søsterskib til fregatten Jylland, er det dennes dæk, som illuderer slagscenen i billederne. Det samme med de fleste af detaljerne om bord.

Til kunstens hovedstad

Næste store rejse fandt sted i sommeren 1882. Den gik først til London og siden videre til Paris.

Christian Mølsted blev inviteret af sin mæcen, kaptajn Næser, til at deltage i familiens sommerferietur. Lidt over to måneder varede ferien.

Både London og Paris var blevet moderne metropoler, som må have fået København til at minde om en søvnig provinsby i sammenligning. Begge hovedstæder var spækket med muligheder for at se kunst. Paris var på dette tidspunkt blevet stedet, hvor samtidskunsten slog nye folder. Mange unge kunstnere fra andre europæiske lande valfartede til byen for at se alt det spændende nye.

Man ved ikke, om det korte ophold i London overhovedet bød på mulighed for se kunst på de mange museer. Ser man på de overleverede tegninger, viser de, at Mølsted søgte ud, hvor han kunne se byen på afstand fra en kaj ved Themsen.

Selv om der i Paris netop havde været afholdt en impressionist-udstilling, er der ikke noget, der tyder på, at Christian Mølsted opsøgte samtidskunsten. Han havde nok heller ikke kontakt til nogle af de mange skandinaviske kunstnere, som stimlede sammen i Paris i disse år.

På museum i Paris kom han dog. I en skitsebog ser man beviset, nemlig en tegning efter Frans Hals’ maleri fra omkring 1630 »La Bohemienne«, som var udstillet på Louvre. Museet har formentlig også haft værker af nyere dato på væggene, men mange unge malere af Mølsteds generation blev inspireret af ældre kunst. Frans Hals havde en stor stjerne i deres bevidsthed.

I betragtning af at Mølsted gennem tiden tilbragte mange timer på modelkammeret på Holmen i København, må han også have besøgt Musée National de la Marine – det franske marinemuseum – som havde til huse på Louvre. Den 19-årige akademielev, Christian Mølsted, søgte altså hen til den ældre kunst og flådehistorien.

Møde med Lønstrup

Sommeren 1883 stiftede Christian Mølsted for første gang bekendtskab med en lille by ved havet, som skulle få meget stor betydning for ham resten af livet – Lønstrup i Vendsyssel.

Første besøg var kommet i stand efter en sejltur med kaptajn Næsers svoger, Volmer Berling. Berling havde en lystyacht, som han sejlede rundt i de danske farvande med. Med som bedstemand på turen var en bagersøn fra Lønstrup, Peter Svendsen. Selskabet lagde til ved Løkken, og derfra gik turen over land de sidste kilometer til Lønstrup.

Man ved ikke, om Christian Mølsted har trukket selskabet i retning af Vesterhavskysten. Det kan være, at han har læst om det skybrud, som fandt sted i 1877, og som skabte en dyb kløft tværs igennem byen. Det førte til en tidlig form for katastrofeturisme. Forfattere og journalister valfartede dertil for at opleve følgerne af naturfænomenet – og beskrive dem. Holger Drachmann var der og skrev om stedet.

Siden guldalderen havde kunstnerne søgt efter usædvanlige naturområder som motiver i værkerne – steder, hvor naturen var større og stærkere, end menneskene. Møns Klint kunne gøre det ud for alperne. På samme måde har Mølsted måske villet se byen med den dybe kløft og mindelserne om havets mange kræfter.

Sommeren 1884 gik turen til Lønstrup på et længere ophold. Skitsebogen siger, at han var der i juli og august.

Christian Mølsted fik logi hos bagermester Johan Svendsen. Privat indkvartering betød færre udgifter, end hotelophold, og Mølsted blev modtaget som et ekstra familiemedlem.

Johan Svendsen blev – lige som kaptajn Næser – en faderfigur for Christian Mølsted.

Sidst på sommeren mødte Mølsted så bagerens datter, Thea, som han giftede sig med i 1891.

Han tabte sit hjerte både til pigen og til byen. Sommerophold fulgte næsten hvert år siden.

Det, der optog Christian Mølsted motivmæssigt i Lønstrup, var især tre ting: Fiskerbådene, skrænterne og redningsbådene.

I Lønstrup lå bådene ikke fortøjet ved kajen, for der var ingen havn. Bådene blev trukket op på land. I mange værker arbejdede Mølsted med at afbilde fiskerbåde trukket op på sandet.

Christian Mølsted var også fascineret af de stejle skrænter ned mod havet. Han malede og tegnede dem igen og igen. Der findes endda et glasplade-negativ til et foto taget af Mølsted. Det viser klinten i al sin magt og vælde. Ingen mennesker, intet liv, kun de stejle former. Han arbejdede en del med motiver med redningsbåde – og fulgte med, når redningsmandskabet holdt øvelser.

Vesterhavet gik hurtigt i blodet på ham:

»Nu tænker jeg for resten snart paa at reise til Lønstrup, jeg længes efter at se Vesterhavet,« skrev Mølsted allerede i 1886.

Hvad Christian Mølsted fandt i Lønstrup, var en ganske anden natur, end hjemme i Dragør. Det gav variation i hans motiver på lærredet. Man kan også se, at netop motiverne fra Lønstrup gav gode penge. Der var salg i dem.

Arbejdsophold i Marstrand

Blandt Christian Mølsteds rejser må de to lange ophold, han havde i den svenske by Marstrand, regnes for vigtige med hensyn til hans produktion af historiske motiver. Det var hertil, han rejste for at finde de helt autentiske baggrunde til sine malerier af Tordenskjold.

Christian Mølsted arbejdede fra 1890’erne og frem med motiver fra danske krige til søs. Han gjorde et meget stort arbejde ud af at få de historiske detaljer korrekte.

I Mølsteds optik kunne man ikke bare gætte sig frem eller opdigte det sted, hvor slagene fandt sted. Derfor begav han sig i sommeren 1899 af sted til Sverige. Først til Gøteborg og siden videre til Marstrand.

Christian Mølsted beskriver rejsens strabadser i et brev hjem til sin familie. Det blev ikke et godt første møde med stedet. Det var dyrt at bo i byen, og han havde problemer med at forstå, hvad de sagde. De lokale forstod ikke dansk, og han måtte tilpasse sit sprog, så de kunne forstå ham.

Mølsted fik lavet studier af fæstningen, som han skulle bruge til Tordenskjold-motiverne. Han fandt også et par steder, som tiltalte ham motivmæssigt.

Begejstringen over havet og sejlbådene skinner igennem:

» ... Jeg har haft meget travlt de sidste Dage, og jeg faar nok endnu mere i de nærmeste – i Aftes, jeg stod ved det aabne Vindu og tænke, jeg ved ei hvad – saa kommer der pludselig et stort Skib frem bag den nærmeste Pynt – tæt herudfor – et meget uventet Syn – det var en Svensk Orlogsbrik som seilede ind i Havnen og Ankrede op lige uden for Huset, der var en Raaben og Skrigen Fløiten og Piben ombord, da den kom ind i Havnen – det var helt morsomt, i Dag havde den Seilmanøvrer, og jeg fik malet et godt lille Studie deraf, – men her ventes i de nærmeste Dage endnu et Par Orlogsskibe, vist nok et Par gamle Seilfregatter, det bliver noget for mig.« Marinemaleren fornægter sig ikke.

Marstrand var fra 1890’erne et yndet opholdssted for medlemmer af det svenske kongehus, for Göteborgs bedre borgerskab og også for en del svenske kunstnere.

I 1899 stiftede Christian Mølsted bekendtskab med maleren Johan Ericsson (1849–1925), som igennem mange år ferierede i Marstrand med sin kone, malerinden Anna Gardell-Ericsson (1853–1939), og deres tre døtre. Parret blev gift i Paris 1882, så Mølsted kan have mødt dem dér og således genset dem i Marstrand.

Christian Mølsted mødtes med dem i Marstrand igen i 1909, for der er de fotograferet sammen.

» ... Ericson mente ellers at hvis jeg udstillede et Billede i Gøtteborg til Foraaret saa kunde jeg muligvis sælge det til Musæet; og han skulde nok gjøre hvad han kunde ...«

Mølsted nævnte endnu en svensk maler i sit brev »Vilhelmson«, Carl Wilhelmsson (1866–1928).

Christian Mølsted var dog mest bekymret for, om de svenske kunstnere skulle tage for meget af hans arbejdstid, og var heller ikke begejstret for deres værker. Der var »enkelte pæne ting« blandt de værker, han fik fremvist.

De tre svenske kunstnere havde ladet sig inspirere af samtidskunsten i Paris, og den brød Mølsted sig ikke særligt om. Svenskerne derimod var begejstrede for Mølsteds billeder.

Andre rejser

Turen til Marstrand 1909 var den sidste længere rejse, Christian Mølsted foretog. Men der var flere småture både før og efter.

Bornholms klippelandskaber blev besøgt i 1887. Skitsebogen viser klippedannelser ved kysten og et enkelt grundstødt skib. Skitserne derfra er daterede henover bare fire dage i juli 1887.

I 1913 rejste Christian Mølsted til Holland – en rejse, man kan undre sig over, at han ikke havde gjort langt tidligere.

Mauritshuis i Haag ejer flere ældre marinemalerier, som man fornemmer, at Christian Mølsted har haft et øje på i nogle af sine egne motiver. Der er ingen ord fra Mølsted selv om denne tur. Men i hans skitsebog er der tegninger efter værker i Gemeente Museum i Haag og Rijksmuseum i Amsterdam. De ser ud til at være soldater gengivet efter Rembrandts værker.

Så er der rejserne rundt i Danmark. Dem foretog Christian Mølsted en del af. Han arbejdede i Vordingborg, Præstø, Espergærde, Gilleleje og Refsnæs – foruden en del steder, som lå på vejen til og fra Lønstrup; som for eksempel Sangstrup Klint.

Og blandt hans værker er også nogle stykker fra Kullen i Sverige.

Manglende dannelsesrejse

Hvorfor kom Christian Mølsted aldrig ud på den store, flerårige dannelsesrejse?

Det kan der være flere grunde til. Først og fremmest økonomien – Mølsteds familie var ikke velhavende. En anden grund kan være sproget. Man ved fra et brev, at han tager sprogundervisning som ung. Noget tyder dog på, at han har svært ved at lære det.

Endnu en grund kan være, at Mølsted ikke, som for eksempel skagensmalerne, har en gruppe kunstnervenner, som trækker ham med til de fjerne lande. Men den mest sandsynlige grund er dog nok, at han slet og ret var en hjemmefødning. Han holdt meget af Dragør og forlod ikke gerne byen.

Christian Mølsted var vokset op i en søfartsby, hvor hele den mandlige befolkning havde været på langfart, inden de blev helt voksne. Men Mølsted ville ikke være sømand. Han befandt sig bedst på landjorden – men nær havet. Storbyer og andre steder, hvor folk stimlede sammen, brød han sig ikke om.

Mange kunstnere gennem tiden er kommet på dannelsesrejse med midler fra legater eller mæcener. Christian Mølsted fik Den Neuhausenske Præmie to gange – nemlig i 1889 og 1899. Den første tur til Marstrand må være foretaget dels for disse præmiepenge – og dels fra det stipendie, han fik fra Akademiet samme år.

Christian Mølsteds appetit på eksotiske rejsemål var tilsyneladende ikke eksisterende.