Sommersæson i sigte.
Sommersæson i sigte.
Nyt fra Dragør Tennis:

Sæsonstart

Foråret er i fuld gang, og det gælder også i Dragør Tennisklub, hvor flere grusbaner allerede er taget i brug. Snart starter sommersæsonen officielt, og det er noget, alle glæder sig til.

Under coronaepidemien lærte spillerne, at det godt kan lade sig gøre at spille tennis udendørs om vinteren i Danmark. Så i perioder med tørt vejr er der denne vinter faktisk blevet spillet på to af klubbens baner. Nu er frivillige i fuld gang med at klargøre resten af banerne. Snart kommer turen også til klubhuset, som åbnes officielt med standerhejsning på søndag, den 3. april, kl. 14.

Sommertræningen begynder først mandag den 25. april, men fra klubbens side anbefales tilmelding til holdene allerede nu. Tennis er nemlig meget populært i disse år, og da Dragør Tennis målt i medlemstal er en af byens største sportsklubber, kan der godt være rift om pladserne på holdene.

Har man aldrig spillet tennis før, er der begynderhold for både børn og voksne. De mindste børn starter med at spille med såkaldt rød bold, som er omkring 75% langsommere, end en almindelig tennisbold. Efterhånden som børnene bliver større, skiftes gradvist hurtigere bolde.

For de 3–5-årige har klubben familietennis, hvor man træner sammen med et voksent familiemedlem.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk