Der er travlhed ved Amagermuseets æbleskivebod. Foto: TorbenStender.
Der er travlhed ved Amagermuseets æbleskivebod. Foto: TorbenStender.
Mange af butikkerne på Kongevejen har allerede jylepynten klar. Foto: TorbenStender.
Mange af butikkerne på Kongevejen har allerede jylepynten klar. Foto: TorbenStender.

Sig julen nærmer

Blandt de faste juletraditioner i Dragør er byens store juletræ, der atter i år er rejst på Neels Torv. På lørdag, den 26. november – kl. 16, tændes julelysene i træet, og i samme anledning vil borgmester Kenneth Gøtterup læse højt fra Peters Jul. I løbet af eftermiddagen vil der i gaden desuden også være musik og nissepiger med godter til de besøgende.

Julemarkedet tilbage

På Badstuevælen er der igen  i år mulighed for at opleve »Danmarks hyggeligste julemarked«, der har sine rødder tilbage i 2013, hvor DR’s julekalender »Tidsrejsen« under optagelserne brugte Dragør som kulisse for den fiktive by i serien. 

Markedsboderne er sat op og er i skrivende stund ved at blive udsmykket. 

Selve markedet vil med start fra den kommende weekend holde åbent alle weekender frem til jul fra kl. 12–17.

I julemarkedets boder vil der som altid være et spændende udvalg af ting og sager, om det så er til maven, til ganen, til hjemmet eller til sjælen – lige fra livsstils- og well-nessprodukter til søde sager, ost, fisk, store pandekager og varm jule-gløgg.

Fra næste torsdag – den 1. december – går startskuddet til Dragørs helt egen by-julekalender, »Levende Låger«. Her mødes man hver dag kl. 17 på Badstuevælen, hvorfra turen straks efter i samlet flok på gåben afgår til en hemmelig destination, hvor dagens »låge« afsløres.

Julen i Dragør

På Amagermuseet er julen allerede i fuld gang. Der er juleudstilling på museet onsdag til søndag kl. 12–16 frem til den 18. december, og såvel i sidste weekend som i den kommende holder museet sit traditionsrige julemarked, hvor gæsterne kan finde alt godt til julen.

Den kommende søndag, den 27. november, er det første søndag i advent, og i den forbindelse holder Dragør Kirke familiegudstjenste kl. 10, hvor der bliver julehygget både under og efter selve gudstjenesten – og kl. 15 er der børnegudstjeneste i Store Magleby Kirke, ligeledes med masser af julehygge.

Mandag aften, den 28. november, kl. 19.30 giver Drag-ør Gospelkor koncert med festlig julestemning i Dragør Kirke, og i Store Magleby Kirke afholdes der på næste torsdag, den 1. december, kl. 9.30 julehygge med sang, musik og gløgg med mere.

Den kommende måned bydes der på mange flere traditionelle og nye tiltag i forbindelse med julen.

Der vil være både koncerter og luciaoptog, og på Dragør Fort er der i år julesjov for hele familien i weekender i december – ligesom Cirkus Baldoni for første gang nogensinde, torsdag den 15. december, arrangerer deres julecirkus i Dragør. Det sker i Hollænderhallen.

Dragør Bio har mange film på programmet netop nu, og hver søndag eftermiddag, oftest kl. 14, vises der julefilm egnet for hele familien.

Læs meget mere om højtidens aktiviteter løbende i Dragør Nyt – og se oversigten i denne avis på side 5.

På Badstuevælen arbejdes der for at gøre juleboderne klar til julemarkedet. Foto: TorbenStender.
På Badstuevælen arbejdes der for at gøre juleboderne klar til julemarkedet. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2022 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk