Skolehaver
Nyt udeskoleprojekt spirer på Museum Amagers jord
Til foråret skal elever i indskolingen lære at passe deres egne skolehaver. Men først skal udeskolekoordinator Mathilde Brandstrup og teamet af udeskolevejledere fra hver skole lære, hvordan sådan et forløb strikkes sammen.
»Vi laver skolehaver, fordi vi synes, det er vigtigt og et ønske fra skolerne og fra lærerne,« siger Mathilde Brandstrup, der fortsætter med ordene: »Det har været manges drøm at få skolehaver, fordi eleverne kan få hænderne i jorden, og de kan se, at når de lægger et frø i jorden, så begynder det at spire, du skal passe på det, fjerne ukrudt, lade det vokse, du skal vande det, og du skal hele tiden sørge for, at denne her gulerod kan vokse i fred og ro, og så skal de jo se, at det her frø bliver til en gulerod, de kan spise.«
Deler erfaringer
Mandag den 7. februar fik udeskolevejlederne besøg af en repræsentant fra det Frederiksberg-baserede projekt Haver til Maver, der har en mission, om at alle børn skal have adgang til en skolehave, og derfor gerne deler de erfaringer, som de har samlet siden 2004.
Vejlederne fik inspiration til, hvad der fungerer godt, når de helt unge elever skal ud at have jord under neglene. Hvilke afgrøder egner sig? Hvad skal de unge lære? Hvordan kan man bygge sit eget fugleskræmsel? Og hvilke lege gør det endnu sjovere at arbejde med haverne?
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det er Museum Amager, der lægger jord til skolehaverne, så eleverne kommer til at arbejde med jorden omgivet af den historie, der strækker sig helt tilbage til de hollandske bønder, der dyrkede jorden før dem.
»Børnene er vant til at gå ned i supermarkedet og lægge en pose gulerødder i kurven, men de har ikke et rigtigt indblik i, hvor de kommer fra. Nu skal de opleve, at de kan dyrke deres egne gulerødder, og at det faktisk tager ret lang tid,« fortæller Mathilde Brandstrup.
Samtidig forklarer udeskolekoordinatoren, at projektet også giver en forståelse af de grøntsager, der spises. Der kan være forskel på smag, der kan være forskel i farver, og der kan endda være grimme gulerødder – men det
betyder ikke, at de ikke kan spises.
»De får en forståelse for, at det, der sker i supermarkedet, ikke nødvendigvis er det samme, som det, der sker, når vi selv dyrker grøntsagerne fra frø til grøntsag,« lyder det fra Mathilde Brandstrup.
Nu her, mens lærerne venter på varmere måneder, bliver der arbejdet på et lille redskabsskur, hvor skolehaveredskaberne kan have base.
Der bliver også arbejdet på et årshjul, der skal sikre, at eleverne både når at prøve at så afgrøderne, passe haverne, høste grøntsagerne og at bruge dem i madkundskab.
CL