Vi har modtaget:

Skolerne i Dragør

Hvor godt står det til med skolerne?

Dragørs skoler har igennem de sidste mange år levet en omtumlet hverdag, hvor det er gået fra fint til skidt og tilbage til det lidt bedre. 

Det faktum, at det er blevet lidt bedre, vil man helt sikkert opleve mange af de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer fremhæve gang på gang. Men hvis Dragør Kommune har en ambition om at leve op til sin egen vision på skoleområdet, så må jeg i min egenskab af skolebestyrelsesmedlem blot konstatere, at der stadig er et stykke vej.

Ros, hvor ros er fortjent

Lad os dog starte med at nævne nogle af de positive ting, der er sket igennem den sidste valgperiode. For ret skal være ret – der er sket positive ting. 

Et første vigtigt skridt var etableringen af et skoleudvalg, for skoleområdet er så omfattende, at det retfærdiggør sit eget udvalg. 

Derudover er mange beslutningskompetencer blevet decentraliseret og skoleledelsesstrukturen forenklet. Sådan skal det også være, da det er de enkelte skoleledere og lærerne, der bør bestemme, hvordan de sikrer, at eleverne opnår de ønskede mål. Det er dem, der har fingeren på pulsen, og som til hverdag yder en stor indsat for at skabe den nødvendige indlæring og trivsel for vores børn. 

I forbindelse med budgetforliget i 2020 blev det besluttet, at man i perioden 2021–2024 afsatte 13,5 mio. kr. til genopretning af skoler og til modernisering af skoletoiletter. Denne genopretning er påbegyndt og er imødeset med stor glæde. 

Blandede signaler og forsatte besparelser

Her i 2021 har Dragør Kommune vedtaget en ny skolepolitik, hvor førnævnte vision fremgår. Med den netop vedtaget politik har man bevæget sig væk fra test og måling og har mere fokus på trivsel, lokal forankring samt lyst og rum til læring, hvilket er fantastisk. Spørgsmålet er bare, hvordan man har tænkt sig at realisere hele eller dele af denne skolepolitik, når man igennem de sidste to år har gennemført besparelser på skoleområdet grundet et voldsomt efterslæb efter den forfejlede skolesammenlægning. 

I 2020 betød det en samlet besparelse på skoleområdet på mere end 2 mio. kr. Samme år tilsluttede Dragør Kommune sig FN’s 17 verdensmål; heriblandt mål nummer fire – kvalitetsuddannelse – samtidig med, at man gennemførte forringelser på området. Det klinger noget hult, og i det nye budgetforslag fra forvaltningen er der forslag på yderlige rammebesparelser på 2,4 mio. kr. Det vil uomtvisteligt øge risikoen for reducering af antallet af lærere og pædagoger samt af midler til specialundervisning. 

Dette kan man undres over, når Folketingets samtidig har truffet beslutning om at tilføre kommunerne penge, som er øremærket til ansættelse af flere lærere. Det skaber en forståelig frustration hos både medarbejderne og forældrene. De har meget svært ved at forstå, hvorfor folkeskolen gang på gang skal hæfte for et overforbrug, der er skabt i visse af kommunens andre sektorer.

En del af den nye skolepolitiks strategispor under temaet »Rum til læring« er, at Dragørs elever skal opleve, at læringsrum ikke kun er klasseværelser, men at alle fysiske og kulturelle rammer, der er til rådighed, inddrages i undervisningen – både ude og inde. Det er et rigtig godt, sympatisk og ambitiøst mål, som ingen kan være uenige i. 

Men for at opnå gode og optimale læringsrum for vores elever så kræver det, at kommunen har til hensigt at gennemføre de nødvendige investeringer i de fysiske rammer, hvor det stadig halter. Mange af vores skolers ude- og indearealer er fortsat nedslidte.

Et skoleområde i balance

Dragør Kommune skal fortsat drives med et solidt økonomisk fundament. Men for Venstre er stigende skatter ikke den naturlige løsning. Tværtimod ser vi gerne, at skattetrykket kan reduceres. Opgaverne skal derfor primært løses med fokus på effektivisering og prioritering inden for de rammer, der er sat landspolitisk. Det betyder, at vi bliver nødt til at have nogle ærlige og konstruktive samtaler vedrørende de budgetoverskridelser, som vi ser i udvalgte sektorer i kommunen. 

Dragør er og skal altid være en attraktiv kommune at bosætte sig i. Derfor er det vigtigt, at der er muligheder for en ordentlig skolegang, da det er en af forudsætningerne for at trække borgere til kommunen.

Vi skal sikre tidssvarende anlæg og faciliteter, som prioriteres inden for de økonomiske rammer.

Vi skal understøtte initiativer til andre undervisningsformer og fastholde metodefriheden. Det er ikke politikerens opgave at detailstyre vores folkeskoler.

Vi skal fastholde og forbedre folkeskolerne som en attraktiv arbejdsplads for ansatte samt et godt sted at være for eleverne med opbakning fra forældrene.

Vi skal fokusere på styrkelse af undervisningen ved brug af digitale værktøjer og læringsredskaber – herunder digital dannelse.

Vi skal prioritere specialområdet højt og hjælpe elever med særlige udfordringer i undervisningen – herunder være åbne for nye metoder i form af flerlærerordninger m.m., så rummeligheden ikke sker på bekostning af hele klassens udvikling. 

Man har i Dragør en strategi om at inkludere flere børn med særlige behov. Men det kan kun lykkes til alle elevers bedste, hvis man sikrer den nødvendige økonomi til at understøtte strategien. 

Jeg vil ikke lægge stemmer til flere forringelser på skoleområdet, samtidig med, at man inkluderer flere børn med særlige behov. Det er åbenlyst to forhold, der er i modstrid med hinanden. 

Som far til tre piger i alderen 4, 7 og 9 år, så ligger skole- og børneområdet mig meget på sinde, hvorfor en stemme på mig og Venstre vil betyde et ufravigeligt fokus på dette vigtige område. 

Det skylder vi vores børn.

Med venlig hilsen
Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen
Kandidat til KV21 for Venstre