»Småt brændbart« forsvinder
Siden begyndelsen af maj har hovedstadens genbrugspladser udfaset containeren til »småt brændbart«. Nu er turen kommet til Dragør Genbrugsplads
Sammen med Kirstinehøj Genbrugsplads og Vægtergangen Genbrugsplads afskaffede Dragør Genbrugsplads som de sidste af Amager Ressourcecenters (ARC) genbrugspladser affaldsfraktionen »småt brændbart« torsdag den 24. juni.
Som et forsøg blev den ellers meget anvendte container afskaffet på Vermlandsgade Genbrugsstation allerede i sidste halvdel af 2020, og det er erfaringer derfra, der nu er blevet udrullet til de øvrige genbrugspladser.
I stedet for »småt brændbart« skal brugerne af genbrugspladserne i stedet sortere en større del af det affald, der tidligere røg i affaldsfraktionen, da en større del af det sorterede affald dermed vil kunne genanvendes.
Ifølge ARC vil mindre affald til forbrænding give en CO2-besparelse. Projektleder hos ARC Linda Rebien skønner, at man vil kunne reducere mængden af affald der bliver brændt med 2.300 tons årligt – hvilket svare til 7.200 tons mindre CO2-udledning.
»Men det kræver en indsats af os alle, og derfor står vi naturligvis klar til at hjælpe de besøgende på vores genbrugspladser,« siger Linda Rebien.
Der vil stadig være en rest, der ikke kan sorteres, og dette skal placeres i containeren med det meget passende navn »rest efter sortering«.
Dragør Nyt har talt med Anita Ringsing, driftschef hos ARC, der forklarer, at ændringen fra »småt brændbart« til »rest efter sortering« som nævnt bunder i et ønske om at højne genbrugsmængden. En stor del af materialerne, der hidtil via »småt brændbart« er gået direkte til forbrænding, kan med fordel sorteres i en række af de fraktioner, borgerne i forvejen sorterer affald i. Det drejer sig blandt andet om plastik, pap, papir, træ og tøj.
Brug pladsens personale
Hos ARC har man stor forståelse for, at det ofte kan være svært for brugerne helt at gennemskue, hvordan materialerne skal sorteres – blandt andet, når forskellige materialer er sat sammen, ligesom der kan opstå tvivl om f.eks, plastik, hvis materialet ikke er helt rent, eller pap, der f.eks. kan være beskadiget af fugt. Derfor opfordres borgerne til at spørge medarbejderne på genbrugspladsen til råds – hellere en gang for meget end en for lidt.
Og til hjælp for den korrekte sortering har genbrugspladserne i anledning af ændringen omkring småt brændbart fået opstillet sorteringsborde. Anita Ringsing fortæller, at det i første omgang var tanken, at bordene skulle være der i en kort overgangsperiode på et par uger – men erfaringerne fra de pladser, hvor man først gennemførte ændringen, har betydet, at sorteringsbordene indtil videre bliver et fast indslag på genbrugspladserne. Det har vist sig at være et rigtig nyttigt værktøj for både brugerne og medarbejderne, fortæller driftschefen.
Der sker en konstant udvikling i genbrugsmulighederne, og derfor er der for såvel myndigheder som borgere også en væsentlig opgave i at holde sig orienteret om, hvad der er korrekt håndtering. Et eksempel kan være tøj – hvor det tidligere hed sig, at tøj afleveret til genbrug både skulle være rent, helt og anvendeligt, så er det i dag alle former for tøj og tøjrester, der kan genbruges – når blot tøjet er rent. Uanset om sokkerne har huller, bukserne er revnet eller t-shirten er falmet – så kan materialet genanvendes og hører derfor til i »tøj« og ikke i »småt brændbart« – som altså nu er blevet erstattet af »rest efter sortering«.