Vi har modtaget:

Stem nej til UNESCO-verdensarv! #2

Om få måneder har Dragør fået en ny kommunalbestyrelse. 

Hvis der til den tid fortsat er flertal for at gøre Dragør til UNESCO-verdensarv, vil det sandsynligvis blive vedtaget i 2022. Derefter vil Dragør blive markedsført som et spændende »verdensarvsudflugtsmål« i blandt andet turistbrochurer og internationale turistguides. Så er der ingen vej tilbage, og Dragør må imødese en stærkt stigende turisme – med de mange konsekvenser, det vil få.

Dem, der sig nej tak til verdensarvsprojektet, hader ikke turister. Langt de fleste ser positivt på, at der skabes liv og omsætning i byen. Grundliggende bunder modstanden i, at der skal være sund balance imellem beboere og turister, så der er plads til alle. En mangedobling af antallet af turister vil smadre balancen, og taberne bliver især beboerne i og omkring den gamle by.

Vil en stigende turisme så til gengæld give et tiltrængt boost til Dragørs økonomi og erhvervsliv og skabe mange nye arbejdspladser? 

Et af ja-partierne vil bruge »verdensarven« til at tiltrække mindre og mellemstore virksomheder inden for turisterhvervet. Et andet parti følger op og ser turismen som en stor indtægtsmulighed for erhvervslivet. Men der mangler en forklaring på hvordan, hvor meget, hvad og hvor. Ingen har endnu fremlagt bare fligen af en analyse eller en »businesscase«. I en så vigtig sag kunne man godt forvente, at vores politikere kom et spadestik dybere, så vi andre kan vurdere, om argumentet holder.

Det er oplagt, at flere turister betyder gode tider for turisterhvervene. Ønsker om mere plads, flere bevillinger og mere udeservering bliver derfor en udfordring for vores politikere, der jo helst vil undgå, at Dragør kommer til at ligne et tivoli alt for meget. 

Der er allerede 19 spisesteder, caféer og is-butikker i og omkring Gl. Dragør. Hvor mange flere er der plads til? 

De fleste turister i Dragør er korttidsturister, der ikke bruger særligt mange penge. Det samme vil sandsynligvis gælde for hovedparten af de nye verdensarvturister. Desuden er turistsæsonen kun på 4–5 måneder. Så hvor mange nye arbejdspladser, »verdensarvsturismen« vil bidrage med, er svært at spå om. 

Skal der skabes flere arbejdspladser i Dragør, er der langt bedre chancer for at få permanente jobs ved at udbygge erhvervsområdet i den nordlige del af Dragør.

Går Dragør så helt i dvale, hvis vi ikke bliver verdensarv? 

Slet ikke! Dragør er fyldt med initiativrige mennesker, virksomheder, foreninger og museer, der året rundt laver masser af aktiviteter, som både er rettet mod Dragørs borgere og turister. Det forsvinder jo ikke. 

Et andet argument fra ja-partierne er fondsstøtte. 

Forstået sådan, at vi som verdensarv vil have langt bedre adgang til fondsmidler, der kan finansiere Dragørs behov for infrastruktur og turistfaciliteter m.v. 

De store fonde (f.eks. Realdania og A. P. Møller) støtter helst spektakulære projekter, som giver positiv PR – også til dem selv. Så er det særligt sandsynligt, at der kommer fondsfinansiering til eksempelvis parkeringshuse? 

Desuden kræver fonde i de fleste tilfælde, at kommunen deltager i finansieringen eller giver garantier for økonomien. Så fondsstøtte er langtfra en gratis omgang. 

Anerkendelse, ære og stolthed nævnes igen og igen af ja-siden som meget betydningsfuldt. Men en kommune kan ikke alene lade sig styre af følelser, når der skal tages vidtrækkende beslutninger.

Flere partier og politikere har allerede gjort klart, hvor de står – for eller imod. Der er desværre stadig en del, der tøver med at tage stilling eller er tvetydige og afventende. Det må dog, efter fire års sagsbehandling og lang tids omfattende debat, være muligt at beslutte sig. Senest i forbindelse med valget i november.

Hvis du også har svært ved at se nødvendigheden af verdensarvsprojektet og synes, at argumenterne er noget løse i fugerne, så stem på et parti eller en politiker, der lover at stoppe projektet. Stem på en, der kan se, at ulemperne og risiciene for Dragørs borgere er større, end de luftige fordele, og som synes, at der i Drag-ør er langt vigtigere sager at bruge tid og kommunale ressourcer på.

Med venlig hilsen
Theis Jans