Succesfuld havneoprydning
Trods det kedelige vejr mødte en masse børn og deres forældre op til Naturturvogterne Dragørs store rengøring af Dragør Havn, der fandt sted i søndags, den 19. juni.
I det regnfulde vejr var der risiko for, at indsamlerne på havnekajen blev lige så våde som engagerede dykkere, der sammen med kajakroere og medlemmer fra roklubben stod for oprydningen i vandet i og omkring havnebassinerne.
Der blev i alt indsamlet affald til at fylde en halv container. Skraldet omfattede blandt andet 3–4 cykler, to indkøbsvogne, et dæk – samt en skorsten ... ja, den er god nok! Desuden blev også fundet en masse metalrør og andre ting på bunden af havnen.
Det meste blev fisket op af de syv dykkere samt tre i den følgebåd, der var med fra København Dykkerklub og Dragør Dykkerklub.
De deltagere, der deltog i indsamlingen på land, fik udleveret og affaldssække og -poser, snappere samt de gule veste. Og også de magneter, som Naturvogterne Dragør havde indkøbt til dagen, blev flittig brugt til at fange metal på bunden af havnen.
































Fotos: TorbenStender.