Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Dragør Boldklubs flotte græsbaner summede af liv i pinsen. Foto: TorbenStender.
Dragør Boldklubs flotte græsbaner summede af liv i pinsen. Foto: TorbenStender.
Nyt fra Dragør Boldklub:

Summende stævne

I høj sol havde Dragør Boldklub ved årets pinsestævne besøg af 2.000 fodboldglade børn

I weekenden lørdag den 4. og søndag den 5. juni afholdt Dragør Boldklub atter sit traditionelle pinsestævne efter to års ufrivillig pause. Og det blev både en kæmpe fodboldfest og et tilløbsstykke – på nogle af landets flotteste græsbaner.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Mellem kampene kunne børnene hygge sig i hoppeborgen. Foto: Hugo Skare Nielsen.
Mellem kampene kunne børnene hygge sig i hoppeborgen. Foto: Hugo Skare Nielsen.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Forældre og frivillige har taget opstilling på sidelinjen. Foto: TorbenStender.
Forældre og frivillige har taget opstilling på sidelinjen. Foto: TorbenStender.
Blandt de mange deltagende hold fra Dragør Boldklub var drengene fra årgang 2015, der stillede op med fire hold, som alle – efter at have spillet mange gode kampe – kunne nyde deres velfortjente medaljer i flot solskin. Foto: Dragør Boldklub.

»Vi har haft 2.000 fodboldspillere i alderen 4 til 12 år i gang på vores fantastiske anlæg over de to dage, og vores bedste bud er, at vi havde 4.000 tilskuere. Så det har været en kæmpe fodboldfest med masser af fodbold, sol, glade fodboldbørn, livlige gæster, fuld gang i Tutten i klubhuset, boder, hoppeborge og engagerede frivillige, der tilsammen fik vist, hvordan man sparker coronaen til hjørne, fortæller boldklubbens stævneansvarlige, Nana Pasler.

Stævnet er båret igennem af en stor gruppe frivillige kræfter – en masse voksne til at stable stævnet på benene, afvikle og pakke sammen. Og på banerne var det 50 af klubbens egne ungdomsspillere, der i fællesskab varetog dommerrollen på de 20 baner.

Mange af klubbens egne hold deltog i det dejlige pinsevejr, som sammen med de mange fremmødte skabte en kulisse, der ikke kunne have været bedre.

»Det kan altså bare noget helt særligt, når vi sammen får sådan et stævne til at ske. Det blev bemærket og værdsat af de mange deltagere, og vi lyttede os til, at vi får rigtigt mange gengangere blandt deltagerne til næste år. Og da vores hovedsponsor, Lidl, og borgmester Kenneth Gøtterup var forbi søndag, var det også lutter positiv feedback, vi fik,« lyder det fra en glad boldklub-formand, Søren Houen Schmidt.

De mange deltagere fik fortjente medaljer på podiet foran klubhuset, og det gav ekstra oplevelser i løbet af weekenden – især da Dragør Boldklubs tidligere formand, Arne Kindler, satte gang i klubbens fællessang »Vi er ikke som de andre« – og da borgmester Kenneth Gøtterup søndag overrakte medaljer behørigt iført kommunens borgmesterkæde.

Borgmester Kenneth Gøtterup overrækker medaljer. Foto: Hugo Skare Nielsen.
Borgmester Kenneth Gøtterup overrækker medaljer. Foto: Hugo Skare Nielsen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2022 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk