Maleri af Saara Herne.
Maleri af Saara Herne.

Udstilling i Dragør Havnegalleri

Fra tirsdag den 14. til søndag den 19. juni udstiller kunstner Saara Herne på Dragør Havnegalleri. 

Saara Herne er abstrakt, ekspressionistisk maler. Det tilbagevendende tema, som hun til stadighed vender tilbage til, er naturen og klimaet. Personligt har kunstneren længe været meget opmærksom på og bekymret for klimaforandringerne på Jorden og over den måde, den behandles på.

Saara Herne anser sig selv primært som værende klimakunstner, og derfor er det også vigtigt for hende, at det kommer til udtryk i malerierne – enten ved at skildre menneskets rolle i klimaforandringerne eller naturens forandring i sig selv. Målet for hende er at få iagttageren til en stillingtagen til klimaet og føle sig i et med og berørt af naturen. 

Saara Herne er en af Dragørs lokale kunstnere. Hun boede i Dragør som barn og fandt tilbage til byen, efter hun selv havde fået børn. Hun nyder den fantastiske natur, Dragør byder på – tæt til både vand og skov. 

I udstillingsperioden vil Dragør Havnegalleri have åbent tirsdag til fredag kl. 12–17 – samt lørdag og søndag fra kl. 11–15.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk