Uge Sex på museet

»Det ødelægger de unge damers helbred og figur at gå i skole.« Sådan udtalte professor Bock i 1852. 

Man mente dengang, at det var direkte »fordærveligt« for pigernes natur at lade dem gå til eksamen. Man var sikker på, at en for stor anstrengelse af hjernen og nervesystemet ville få en uheldig indflydelse på udviklingen af de indre organer. Der kunne på denne måde komme en slags standsning i udviklingen. Og der kunne komme en abnorm slaphed i muskulaturen i livmoderen, således at de børn, kvinden fødte i fremtiden, ville blive vanskabte. Derfor blev det anbefalet, at otteårige piger højst læste to timer om dagen – og begrænsningen kunne øges til fire timer, når barnet nåede til tiårsalderen. 

I ugens løb træder Dragør Kommunes 5.-klasser ind ad porten på Amagermuseet for at blive klogere på køn og kønsroller i 1800-tallet. Museum Amager deltager nemlig i Sex og Samfunds Uge Sex-kampagne, der sætter fokus på sundheds- og seksualundervisning i grundskolen.

Eleverne stifter bekendtskab med det yderst kønsopdelte bondesamfund, hvor der var bestemt syn på de forskellige kønsroller. Alle havde sin faste rolle, og alle kendte sin plads på gården. Arbejdsfællesskabet var vigtigt, og der var mange opgaver, der skulle ordnes for at sikre vinterforrådet.

Skulle husmoren ulykkeligvis dø i barselsengen, varede det ikke længe inden, husbonden var nødsaget til at finde sig en ny kone, der kunne videreføre de kvindelige opgaver på gården. Mænd skulle holde nemlig sig fra kvindearbejde – for hvis manden rørte kvinderedskaberne, kunne han miste sin »avleevne«. Og hvis det en sjælden gang var nødvendigt for mændene at lave kvindearbejde, tog de kvindetøj på!

Eleverne skal i løbet af ugen løse opgaver og diskutere datidens normer. For var det overhovedet fair, at mænd måtte sidde ned under måltidet, mens kvinder skulle stå op og spise, da det var et tegn på dovenskab for kvindernes vedkommende at sidde ned? Og var det fair, at lærerinderne tjente to tredjedel af mændenes løn?