Vi har modtaget: Bliver filmen om Ellen Nielsen nu til noget?
Morten Dreyer har indsendt et indlæg om filmatiseringen af Ellen Nielsens liv. Læs mere
Skal Dragør fortsat have sin egen biograf? Skal vi fortsætte den næsten 100 år lange tradition med egen lokalrevy hvert år? Og skal byens børn og unge have et sted at mødes over musikken, spille koncerter og teaterstykker?
Forleden besluttede kommunalbestyrelsen at lægge projektet om et nyt kulturhus på havnen endeligt i graven. Med den beslutning siger de farvel til et visionært projekt, hvis overordnede mål var at skabe fællesskab og gode oplevelser for alle i Dragør.
Problemet med kommunalbestyrelsens beslutning er, at man ikke har forholdt sig til, hvor byens kulturliv så skal flytte hen. Der er nemlig tre ubehagelige udfordringer ved status quo:
Samtidig har vi allerede mærket i Dragør, hvad det vil sige, når der mangler aktiviteter for de store børn og unge i byen; Hærværk og natlig larm har været konsekvensen.
Selvfølgelig er et kulturhus ikke hele løsningen på problemet – men det er et skridt i den rigtige retning. Så hvad vil kommunalbestyrelsen gøre for at skabe gode rammer om børne- og ungdomskulturlivet i byen?
Kommunalbestyrelsens argument for at nedlægge kulturhusprojektet er, at der ikke har været styr på finansieringen. Det er som sådan rigtigt. Arbejdsgruppen har flere gange bedt kommunalbestyrelsen om de nødvendige oplysninger for at få fondsstøtte.
Fondene har ellers vist stor interesse for projektet. Men når kommunen ikke vil skrive under på, at de stiller værftsgrunden på havnen til rådighed, så bliver det ved den gode snak med fondene.
End ikke et bud på husleje for grunden eller en afklaring af, hvor forurenet grunden er, og hvem, der skal betale for en eventuel oprensning, er det lykkedes at vriste ud af kommunen. Det er useriøst – i hvert fald i fondenes øjne.
Kulturhusprojektet bliver ved drømmene. Og hvor er det ærgerligt for byens unge og for byens ældre, for dem, der vil kultur og samvær, for dem, der vil se revy, for dem, der vil i biografen, for dem, der vil livet på havnen, og for dem, der vil kunsten.
Vi vil gerne takke det store flertal, der har støttet op om kulturhusprojektet – og samtidig spørge kommunalbestyrelsen: Skal Dragør have et kulturliv i fremtiden? Og i så fald, hvor og hvordan?
Med venlig hilsen
Mette Jansen, forkvinde
Kulturhusarbejdsgruppen
Morten Dreyer har indsendt et indlæg om filmatiseringen af Ellen Nielsens liv. Læs mere
9. marts 2024
Kim Dupont oplyser, at Dragør Kulturnat er klar fredag den 13. september. Læs mere
2. marts 2024
Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om vilkårene for udlejningen af værftsgrunden, som er forurenet. Læs mere
2. marts 2024