Leif Nielsen.
Leif Nielsen.

Vi har modtaget:

Vandforsyning

Har Dragør eget rent drikkevand? Nej, desværre ikke – alle boringer i Dragør er lukket pga. forurening 

Dragør er fladland, og vores kalklag ligger kun cirka 20–25 meter under vandspejlet. 

Betyder det noget for rent drikkevand? Ja, det betyder alt. Vandet fra oven kan simpelthen ikke nå at blive renset på vejen ned til grundvandet. Det kræver mange flere meter – cirka 40–45 meter – for at overfladevandet gennem år er renset naturligt og igen kan pumpes op og bruges til drikkevand.

Forurenet drikkevand

I de sidste 50 år har pesticider, brug af ukrudtsmidler på markerne, luftforurening fra fly, udledning af ikke renset røg fra forbrændingsanlæg, øget bilforurening – og nu senest viden om forureningen fra brandslukningsskum, som der er brugt meget af blandt andet ved øvelser i lufthavnen i rigtig mange år, haft den betydning, at Dragør ikke har rent drikkevand fra egne boringer.

De er alle blevet lukket, og vi er helt afhængige af at få leveret drikkevand fra Tårnby gennem HOFORs ledningsnet.

En stemme på rent drikkevand

Som din kandidat fra SF Dragør er jeg parat til ikke bare at tænke rent drikkevand, men i samarbejde med involverede parter, partier og eksperter at sætte rent drikkevand meget højt på dagsordenen og finde de rigtige og nødvendige løsningsmodeller nu.

Stem på det grønneste parti i Dragør

Hvis du vil være med til at sikre dine børn, børnebørn og alle os, der bor i Dragør, rent drikkevand ud i fremtiden, så sæt dit kryds ved SF!

Et stærkt, grønt SF i Dragør Kommunalbestyrelse vil være et parti, der vil kæmpe for handling!

Med venlig hilsen
Leif Nielsen
Kandidat for SF Dragør

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Vi har modtaget: Tre positive nyheder på børneområdet

Konservatives medlemmer af Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, Theis Guldbech, Mia Tang og Trine Søe har indsendt et debatindlæg om...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk