Vi har modtaget:

Børn, unge og mistrivsel

Jeg skal præcisere, at jeg udtaler mig på egne vegne.

Udgangspunktet

Jeg vil bestræbe mig på at være så konkret som muligt. Og jeg vil tage udgangspunkt i den alment anerkendte trivselskrise og her komme med bud på, hvad der kan gøres i Dragør Kommune. 

Når jeg skriver »alment anerkendt trivselskrise«, er det fordi, jeg antager, at der er et stort fælles konsensus omkring, at alt for mange børn og unge mistrives. Derfor kommer jeg heller ikke med for mange tal eller henvisninger til undersøgelser m.v. 

Der er ingen nemme løsninger, men jeg mener, at der er løsninger, der er bedre, end andre. Der er gode inklusions-historier – men der er der desværre også alt for mange dårlige historier.

Det er tid til at ændre på rammerne i stedet for at fylde flere ressourcer ind i det samme koncept.

Inklusion

Først vil jeg beskrive mit syn på inklusion. Det er, når det enkelte barn eller unge føler sig om en del af fællesskabet og selv mener, at de trives i dette. 

Jeg er således ikke så optaget af »excelark« med inklusionsprocenter. For det handler ikke blot om at være til stede, men om at føle sig som en del af et fællesskab. 

Det samme gælder ensomhed, som er den følelse, der opstår, når ens relationer ikke lever op til ens sociale behov. Og ensomhed er desværre også meget udbredt.

Barndommen 

Barndommen kan ikke gøres om. Vi er alle et resultat af vores barndom. Derfor er det særligt smerteligt, når børn og unge ikke får mulighed for at leve og udfolde deres liv, som alle andre kan. 

Tiden er ikke den samme for børn og unge, som den er for os voksne – forstået på den måde, at et år føles langt længere for et barn eller ung, end det gør for os voksne. Derfor er det vigtigt at kunne reagere hurtigst muligt, når vores børn og unge mistrives eller vægrer sig ved at komme i skole, til fritidsaktiviteter eller generelt ikke trives.

Børn og unges livsvægring 

Der er stor fokus på skolevægring, men jeg mener, vi burde kalde det livsvægring. For det handler om barnets hele liv og ikke kun, om de kan overkomme at komme i skole. 

Vi skal have ambitioner for børn og unges skoleliv, fritidsliv, familieliv osv. – altså hele vejen rundt.  

I dag har vi SFO-pædagoger, klubpædagoger, musikskolen, biblioteket, natur- og udeskolen, AKT-lærere, inklusionspædagoger og et budget til at hyre firmaer ind til opgaver. Her er »backspin« og »coolkids« ofte brugt. Til trods for dette er der stadig stor mistrivsel og behov for mere inklusion. 

Derfor har Dragør Kommune brug for et nyt helhedstilbud til børn og unge med særlige behov.

Forældretrivsel og tidsperspektiv

Der findes ikke noget værre her i livet, end at se sit barn mistrives eller føle sig ensom eller ulykkelig.

Derfor rammer det familier særdeles hårdt, hvis mistrivslen ikke bliver modsvaret af hurtige og effektive indsatser, hvor også familien bliver inddraget på højt niveau i, hvad der er bedste for deres barn eller unge.

Der er nogle børn, der venter alt for lang tid på at komme til det rigtige tilbud. Altså lige fra det starter med ondt i maven, videre i psykiatriske system for udredning og herefter visitering til et relevant tilbud. 

I alt den tid, der går – og hvor nogle ender med slet ikke at komme i skole – eller mistrives og måske skal have hjemmeundervisning, skal der laves et tilbud, der imødekommer deres behov. Så blot vi husker, at hver gang der er et barn eller ung, der mistrives, så er der også forældre, der ikke trives.

Dragør Kommunes udmeldinger

Jeg har hørt mange gode udmeldinger. 

»Smarte kvadratmeter«, altså dette at bruge alle lokaler, og at de ikke står unødigt tomme, innovative løsninger, at opfinde nye tiltag og organiseringer, mere for mindre, således at vi får mere for færre penge eller sørger for, at udgifterne bliver nedbragt, borgeren i centrum, da det er dem, vi er der for, og at løsningerne skal imødekomme de behov, som borgeren har, være på forkant, så vi hele tiden tilpasser vores tilbud til fremtiden, i god tid, ingen silotænkning, så vi ikke gror fast i egne faglige rækker eller organisation og således bringer fagligheder i spil, fastholdelse og tiltrækning af kvalificerede medarbejdere, så vi kan løfte de opgaver, borgeren forventer, en kommune løfter – dette omhandler også attraktive stillinger.

Økonomi og finansiering

Det er altid nemt at komme med ønsker, og derfor skal der prioriteres. 

Økonomien tages fra klub- og skoleområdet. 

Klub Dragør har foreslået at bruge tre fuldtidspædagogstillinger fra Klub Drag-ør. De tages fra den almene inklusionsindsats i skolerne, og dertil tages tre fuldtidslærerstillinger fra det samlede skolevæsen. Dette vil være en prioritering, der omfatter i alt seks medarbejdere – der skal være plads til både efteruddannelse og almindeligt fravær. 

Det skal dog nævnes, at forslaget blev stillet før de massive nedskæringer på klubområdet. 

Velfærdsopgaver og attraktive arbejdspladser

Medarbejderne i Klub Drag-ør opererer i mange arenaer: fritidsklubben, juniorklubben, ungdomsklubben, folkeskolerne samt som kontaktperson for børn og unge. De har således mange forskellige opgaver og arbejdstider. 

Konsekvensen af deres fragmenterede opgaver giver ringere relationer til vores børn og unge. Relationer skal holdes ved lige. Det gør man ikke ved, at lade medarbejderne arbejde alt for mange steder i relativt korte tidsrum. 

Det handler således også om, hvilke rammer vores medarbejdere har for at udføre kvalificeret pædagogisk arbejde – og ikke mindst om, at børnene har regelmæssig kontakt til pædagogerne og oplever relationelle følgeskaber. 

Vi er nu nået til et punkt, hvor Klub Dragørs pædagoger er til stede i for mange arenaer i alt for kort tid. Det kan muligvis give mening de enkelte steder, hvor det altid er kærkomment med nogle ekstra hænder, men hæver vi os lidt op i helikopteren, giver det ikke mening at have medarbejdere, som kan betegnes som »ugens gæst« i pædagogiske sammenhænge. 

Vi er nødt til at samle ressourcerne, kigge op fra »excel-arket« og bruge dem klogt. 

Skolerne ind i klubberne

De fleste vil smile overbærende eller ligefrem grine hånligt af dette. Men det er vejen frem. 

Vi skal tænke anderledes og ikke mindst bruge andre lokaler, end dem vi er vant til. Det samme gælder faglighederne på matriklerne. 

Lad os bringe tingene i spil på en anden måde, end vi har prøvet før.

Forebyggende arbejde

Vi skal sætte ind som gode forandringsagenter for vores børn og unge og være professionelle og relationelle følgeskaber. 

Det er tid til at prøve en ny form for forebyggende arbejde i forhold til mistrivsel og livsvægring. Vi skal gribe ind hurtigt med de nødvendige ressourcer og den rette kapacitet. Det betaler sig for alle. 

Jeg hørte engang en fagperson sige: »Forebyggende arbejde er som med rengøring – man opdager det først, når det ikke bliver gjort.« Og det er vel egentlig det, vi oplever i det ganske land. 

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge, børn og unge ikke øger mistrivslen, når vi får øje på den. 

Det er bedst for den enkelte og for den altoverskyggende, hellige økonomi.

Konkret tænkning

I det nye tilbud kan tænkes ind, at barnet eller den unge deltager i musik og/eller idræt med sin klasse på skolen og herefter køres tilbage i det nye tilbud. Således at:

Barnet eller den unge, som ingen skolegang har, starter langsomt op i det nye tilbud ved at være i computerrummet eller det kreative værksted eller blot spille et brætspil med en kompetent medarbejder, indtil der er mulighed for at komme i gang med den faglige læring. 

Barnet eller den unge fortsætter sin fritid efter endt skoledag i klubben. 

Barnet eller den unge, som har svært ved de lange skoledage, kører i det nye tilbud efter spisefrikvarteret. 

Barnet eller den unge lærer på en anden måde i forhold til klubbernes indretning og lokaler. 

Barnet eller den unge har differentieret mødetider. 

Og der kan helt sikkert tænkes videre, for det skal udvikles i samarbejde med de forskellige fagligheder, børnene, de unge og forældrene.

Overblik

Vi bør således have et tilbud for børn og unge i udsatte positioner med særlige behov beliggende i Klub Dragørs lokaler. 

Organiseringen vil give bedre og mere attraktive stillinger i Dragør Kommune og bedre muligheder for tiltrækning og fastholdelse. 

Det opfylder behovet for »smarte kvadratmeter«, giver en bedre organisering af velfærdsopgaverne og bedre udnyttelse af ressourcer og kapacitet, videre kontinuerlig forældreinddragelse på højt niveau, digital differentieret undervisning samt bedre overgang fra skole til fritid for målgruppen.

Gentaget forslag

Til venlig påmindelse, er dette nye tilbud skrevet i Klub Drag-ørs hørringssvar gennem flere år.

Med de nye historiske nedskæringer bliver det blot endnu sværere at investere i forebyggende arbejde inden for gældende budget. 

Det er ærgerligt, at vores kære politikere ikke har lyttet til egne statement såsom »smarte kvadratmeter«, innovative løsninger, mere for mindre, borgeren i centrum, at være på forkant, ingen silotænkning osv. Det er dog mest synd for vores børn og unge og deres familier. 

Sluttelig vil jeg gentage, at der ikke er nogle kvik-fix – heller ikke når det gælder børn og unge i udsatte positioner, men dette er et reelt forsøg på at optimere indsatsen over for vores børn og unge i Dragør kommune.

Med venlig hilsen
Per Eltong

 

Vi har modtaget: Besparelser rammer børn og unge hårdt

David Prammann Schrøder og Valdemar Alstrup-Berentzen, som er medlemmer af Fælleselevrådet i Dragør, har indsendt et debatindlæg om besparelser...

Vi har modtaget: Klub Dragørs fremtid

Per Eltong har indsendt et debatindlæg hvor han forsvarer Klub Dragør. Læs mere

Vi har modtaget: Nej til 26 elever i klassen

Peter Læssøe, Annette Nyvang og Ann Harnek, liste T, har indsendt et debatindlæg om klassekvotienter i skolerne.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2022 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk