Vi har modtaget:

Dragørværdier – Dragørs grønne pletter og træer

Dragør Gamle By er en by af sten – mursten, teglsten, brosten – men den rummer mange også små haver som et grønt islæt. Derfor kan Dragør også kaldes en haveby. 

Byens særprægede byplan og bebyggelsesmønster blev skabt allerede i sejlskibstiden. Mellem de tætliggende rækker af øst-vestgående længehuse er der blevet plads til gårdhaver mod syd, hvor der er sol. Og hver husstand har sit lille, private udendørs grundstykke – sin egen grønne plet. 

I sejlskibstiden anvendtes gårdhaven primært til arbejdsareal, husdyrhold og søndagskaffested. 

Haven var jordstampet eller belagt med »knoldebro« – dvs. sten fra mark eller strand. Alligevel var der ofte også plads til at sidde og nyde blomster eller et vin-, fersken- eller figentræ – hjembragt fra syden.

I vore dage er mange af gårdhaverne bevokset med græs eller belagt med fliser. Haverne fungerer nu først og fremmest som rene prydhaver eller udendørs opholdsarealer.

Der er ingen tvivl om, at gårdhaverne er et utroligt værdifuldt træk ved Dragør gamle by. Det er intime private uderum, hvor det altid er muligt at finde sol, skygge eller læ.

Heldigvis har man mange steder lov til at ane gårdhavernes mangfoldige udformninger bag plankeværker og stakitter, når man går forbi på gaden.

Tidligere havde gårdhaverne en belægning, der gav mulighed for, at regnvand naturligt og hurtigt kunne sive ned i jorden. I dag har flere haver fået tætte stenbelægninger, hvilket betyder, at der må ledes regnvand til kloaksystemet ved voldsomme regnskyl – og dem kan vi jo vente flere af. Derfor har flere andre kommuner indført regler for lokal afledning af regnvand. Brosten, knoldebro og græs er mere »permeable« overflader, som tillader større nedsivning.

Byens fælles træer

Byens offentlige gader og pladser rummer enkelte, men markante, gamle bytræer.

Samlet set er der sparsomt med træer, men dem, der er, er til gengæld vigtige grønne elementer i bybilledet som kontrast til husenes og gadernes stenflader.

De få træer giver mulighed for, at man tydeligt oplever gaderummene og specielt pladserne, hvor gader mødes.

De gamle træer er som regel enkeltstående og udvoksede, og de kan næsten opleves som skulpturer i byrummet.

Træerne er identitetsskabende for de mindre pladser eller gadeforløb. Kun på den store plads, Badstuevælen, er der en større træbeplantning i form af to rækker af træer, der fremhæver pladsens form.

De få træer er altså værdifulde elementer i Dragørs bymiljø. Derfor er det vigtigt at bevare og pleje de gamle træer og kun fælde og plante nyt, hvis det er absolut nødvendigt. Man skal huske, at det for mange træsorter tager 50–100 år, før man har et fuldvoksent træ.

Det kræver kendskab til og viden om træer og deres vækstbetingelser hos kommunens grønne mandskab, som har ansvar for drift og pleje af byens offentlige grønne pletter. En samlet oversigt, hvor de bevaringsværdige træer er udpeget og vurderet med hensyn til sundhed og pleje, vil være et nyttigt og nødvendigt værktøj for en fremtidig bevaring af byens træer.

Med venlig hilsen
Jan Engell, byplanarkitekt
Magstræde 4