Vi har modtaget:

Millioninvestering – nej tak

Vi er et folkepensionistægtepar, begge over 85 år, der flyttede ind i Strandparken afd. 4 i 1973. Lejligheden har den 1. januar 2023 fået en huslejestigning til i alt 11.361,35 kr. pr. måned plus el, hvilket er nok til at stemme nej til millioninvesteringen.

De 16 tekøkkener, som boligselskabet ønsker opsat i alle etværelsesboligerne, er underligt nok ikke blevet finansieret via råderetten, som eksempelvis altanerne bliver det. Jeg gad nok vide, om boligselskabet har en god forklaring på dette?

Økonomi og huslejekonsekvens

Det første forslag, hvor der investeres cirka 57 mio. kr., vil give en huslejestigning på 292 kr. pr. m2 om året – mens det andet forslag vil give en huslejestigning på 110 kr. pr. m2 om året for en investering på cirka 30 mio. kr.

For de fleste boliger vil det give en årlig huslejestigning på over 30.000 kr. i cirka 30 år – oven i den eksisterende husleje – igen nok til at stemme nej til millioninvesteringen.

En eventuel byggeperiode vil mindst blive 1½ år, hvor området vil blive præget af toilet- og badevogne samt køkkenvogne, som hver husstand må slås med i 2½ måned, hvor vandforsyningen til toilet og bad lukkes ned – altsammen for fuld husleje. Nok til igen at stemme nej til millioninvesteringen.

I vores lejlighed, hvor vi har boet i snart 50 år, har toilet og brus været i hvert sit rum, og det har fungeret udmærket. Ved en eventuel renovering vil man for de mange millioner »forbedre«, så toilet og brus er i samme rum. Nok til igen at stemme nej til million-investeringen,

Jeg håber, at disse linjer bidrager til et flertal for et stort nej til millioninvesteringen.

Med venlig hilsen
Frode Jensen
Rødtjørnen 16
Én af forhåbentlig mange nej-sigere til millioninvestering i Strandparkens afd. 4

 

Vi har modtaget: Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo?

Rikke Marianne Karlsson har indsendt et debatindlæg om mulighederne for etablering af boliger i kommunen. Læs mere

Vi har modtaget: Udviklings- eller afviklingskommune?

Nina Nørgaard fra Dragør SeniorBo har indsendt et debatindlæg fremtiden for Dragør. Læs mere

Vi har modtaget: Genhusning i Strandparken

Søren Keldorff, Formand for Strandparken, har skrevet et debatindlæg om renoveringsprojektet i Strandparken. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk