Vi har modtaget:

Nyt brugerråd på havnen på vej

Dragør Havn. Arkivfoto: Thomas Mose.
Dragør Havn. Arkivfoto: Thomas Mose.

Socialdemokratiet gik til valg på en mere demokratisk ledelse af havnen med større inddragelse af brugerne. Det er nu på vej.

På sidste møde i Klima-, By- og Erhvervsudvalget indstillede et enigt udvalg efter en høringsperiode til kommunalbestyrelsen, at der genoprettes et brugerråd for havnen.

Brugerrådet skal have repræsentanter for hele havnen samt et medlem af kommunalbestyrelsen. 

Rådet skal både være koordinerende i forhold til den daglige drift og samarbejde på tværs af brugerne på havnen og være rådgivende over for havneadministrationen og kommunalbestyrelsen som høringspart i forhold til nye tiltag på havnen, prioritering af genopretning- og vedligeholdelsesopgaver samt budget og meget mere.

I Socialdemokratiet ser vi med tilfredshed på denne beslutning, som vi tror vil gavne hverdagen på havnen.

Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber, 1. viceborgmester,
og Ole H. Hansen, medlem af Klima-, By- og Erhvervsudvalget, den socialdemokratiske gruppe

Foto: TorbenStender.

Trippeludstilling

Udstilling med Yvonne Wiese, Bettina Fellov og Pia Sharah i Dragør Havnegalleri. Læs mere

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk