Vi har modtaget:

Tilbage til middelalderen

Vi skal et pænt stykke tilbage i historien for at finde begrebet rotteplage – og så dog. For vi er der igen.

2022 blev nemlig året, hvor store dele af Dragør Kommune kunne stifte bekendtskab med stinkende affaldsspande befængt med mider i hobetal – og rotter.

Det skal åbenbart nu være vores hverdag, i miljøets navn.

De ansvarlige myndigheder sender uden tvivl rotten tilbage til os – affaldsskaberne.

Men skal vi stiltiende finde os i det?

At have husholdningsaffald stående i store mørke containere i flere uger giver problemer – det giver næsten sig selv, uanset hvor godt affaldet pakkes ind.

Beslutningen om affaldssortering bliver nok svær at omgøre, men beslutningen om tømningsfrekvens ligger tættere på. Jeg er helt på det rene med, at det vil koste ekstra, men for mig er det uden betydning, set i lyset af hvad det »koster« at have disse uønskede dyr uden for vinduerne, hvis de da bliver der ...

Med venlig hilsen
Wiebke Zickert
Rødtjørnen 32

Vi har modtaget: Affaldssektoren og ARC

Borgmester Kenneth Gøtterup forklarer i dette debatindlæg, hvad der er op og ned i problematikken med ARC og planerne...

Vi har modtaget: ARC’s sorteringsanlæg

Nicolaj Bertel Riber og Ole H. Hansen fra den socialdemokratiske gruppe har skrevet et debatindlæg om kommunens nej til...

Vi har modtaget: Ny affaldsordning

Morten Dreyer, formand for Dansk Folkeparti i Dragør, har indsendt et debatindlæg med automatisering af affaldssoteringen. Læs...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk