Vi har modtaget:

Venstre drømmer videre

Hvis nogen troede, at de lokale Venstre-løver havde akkumuleret læring af partiets tidligere så virkelighedsfjerne borgmester, der gennem de seneste valgperioder, gang på gang – men stoppet af borgerprotester – ihærdigt forsøgte at transformere Dragør og vor smukke naturområder til en kloning af BonBon-Land med flamboyante el-turbinedrevne flodanlæg med bølgende vand fra undergrunden – ja, så er tiden måske inde til at justere lidt på den vurdering. 

Den nu vælgerreducerede V-gruppe i kommunalbestyrelsen drømmer ufortrødent videre i Bidstrups utopiske visioner om store motions-, fritids-, fun- og sportsfaciliteter, der skal anlægges i vor egenartede og sårbare strand- skov- og naturområder. 

Katten ud af sækken

Ud fra et hidtil mørklagt forhandlingsforløb vedkender Dragør-venstre sig nu åbenlyst faderskabet til endnu et forslag, der med Eik ved roret blev fremsat og vedtaget af et flertal (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og liste T) i forbindelse med 2020–23-budgetforhandlingerne. Det fremgår entydigt af Venstres indlæg i seneste udgave af Dragør Nyt under overskriften »Natur og fritidsliv som en del af sundhedsindsatsen« (læs indlægget her, red.). Et forslag, der formelt binder partierne bag forliget.  

Massive borgerprotester

Den noget reducerede V-gruppe fastholder, at Dragørs borgere – som et led i kommunens sundheds- og rehabiliteringsindsats – har behov for endnu et motionsanlæg som foreslået og vedtaget i 2020-budgetaftalen, og som af forvaltningen er indstillet anlagt som en »motions- og forhindringsbane« med 12 aktivitetsstationer på Søvangbakkernes vandresti. Lige midt i det fredede Natura 2000-område og i konflikt med lokalplanen for området – men helt i tråd med den politiske beslutning. 

Efter forvaltningens forarbejde og offentlige fremlæggelse af anlægsprojektet blev flertallet bag forslaget tydeligvis rystet på kommunalbestyrelsesmødet over den massive modstand, projektet blev mødt med af et stort antal utilfredse, engagerede og skuffede borgere – af vælgere, som alle havde sat deres lid til, at den slags overflødige og skæmmende fremmedlegemer i naturen var skyllet væk med tidevandet i takt med, at borgmesteren fralagde sig sit generelle politiske ansvar og »løb af pladsen« midt i seneste valgperiode. 

Manglende overblik

Havde det politiske flertal i almindelighed – og Venstre (som forslagsstiller) i særdeleshed, gjort sig den ulejlighed at se sig lidt mere grundigt om i vort naturskønne område, havde man uden anstrengelse kunnet konstatere, at der alene inden for vor snævre kommunegrænse i forvejen befinder sig mere end et dusin motions-, idræts-, fritidsanlæg og øvrige anlæg og sportsinstitutioner – landfaste såvel som maritime – der sammen med uanede, naturlige løberuter og de organiserede idrætsforeninger tilsammen må formodes at tjene Venstres ellers så ælde formål om at hæve folkesundheden. 

At flere af disse anlæg kun benyttes i ringe omfang, og mange fremstår nedslidte og i den grad trænger til en kærlig opgradering, er et faktum, som beslutningstagerne måske snarere burde have rettet fokus på. 

Status

Kommunalbestyrelsen har nu besluttet at sende sagen tilbage til forvaltningen med det formål at finde en anden »egnet« placering til Venstres »natur-motions-anlæg« – men stadig på Sydstrandens fredede Natura 2000-beskyttede område. 

Forligspartierne mener sig bundet på hænder og fødder af forslagets tekstindhold fra forligsforhandlingerne i 2020. Forvaltningen har via en aktindsigt meddelt, at man i 1. kvartal 2023 – altså lige om lidt – er klar med et nyt forslag om placering – efter kommunalbestyrelsesflertallets ønske. 

Men nu er politik som bekendt ikke nogen eksakt videnskab. Det faktum findes der uendelige eksempler på – og ikke mindst i vor egen lille kommune. Også her vrides, bøjes, bukkes og tilpasses tidligere beslutninger ofte efter de aktuelle og faktiske omstændigheder på eksekveringstidspunktet. 

I den aktuelle sag burde det være en smal sag for forligspartierne at lytte til borgerne, træde i karakter og korrigere den trufne beslutning, således at de afsatte midler (et par hundrede tusinde kroner) kunne tjene formålet ved enten at opgradere de i forvejen stærkest nedslidte motionsanlæg og faciliteter eller endnu bedre sendes retur til kommunekassen og gøre nytte på andre langt mere trængte serviceområder. Eksempelvis i sundhedsplejen.

Med venlig hilsen
Svend Mathiasen