Efterslæbet for lang tid med manglende tandlæger trækker stadig administrative tænder ud.
Økonomiudvalget godkendte i marts, at bøjlebehandling af børn i Dragør overgår til privat praksis. Og nu viser det sig, at omkostningerne for dette er højere, end man havde forventet.
Eksempelvis har processen med at overdrage patienterne til den private praksis været langsommere og dermed dyrere.
Et teknisk problem i tandplejens it-system betyder, at henvisninger kun kan sendes én ad gangen, hvilket har forsinket overdragelsen. Nu burde alle patienter dog have modtaget deres henvisning.
Betydeligt højere udgifter
Desuden er økonomien blevet mere usikker. Oprindeligt blev det estimeret, at udgifterne ville beløbe sig til 2,3 millioner kroner, men de første behandlingsplaner fra de privatpraktiserende tandlæger overstiger det forventede beløb væsentligt.
Dette indikerer, at de endelige omkostninger kan blive betydeligt højere, end det var først antaget. Det oprindelige budget var lagt efter to andre kommuners gennemsnitspriser hos privatpraktiserende bøjletandlæger.
Administrationen har ikke været i stand til at forhandle fastprisaftaler med de private klinikker, som det oprindeligt var planen. Priserne er derfor baseret på individuelle skøn fra de private tandlæger, og netop dette gør økonomien svær at forudsige præcist.
Mangel på tandlæger
Der er en markant mangel på specialtandlæger i Danmark, hvilket naturligt også påvirker kapaciteten i det private marked. I København er der således kun seks klinikker med speciale i bøjlebehandling.
På trods af anstrengelser for at finde tilstrækkelig kapacitet har det kun været muligt at indgå aftaler med tre klinikker.
Tandplejen har også oplevet praktiske udfordringer med fordelingen af patienterne.
Antallet af patienter, der var klar til behandling, var i begyndelsen af maj steget fra 220 til 233. Dette skyldes både tilflyttede patienter og vanskeligheder med at fremsøge de relevante patienter i journalsystemet.
Der er desuden 83 andre patienter, som skal til opfølgende kontroller efter endt bøjlebehandling.
En del af disse patienter forventes at blive varetaget af den kommunale tandpleje, men en screening er nødvendig for at afgøre, hvor mange der kræver opfølgende behandling af en bøjletandlæge.
Det er endnu ikke lykkedes at ansætte en specialtandlæge, der kan bistå med at kvalificere behandlingsplanerne og visitere nye patienter. Dette er afgørende for at sikre en korrekt og effektiv behandling af de kommende bøjlebørn.
En mere præcis vurdering af de økonomiske konsekvenser vil blive forelagt Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget til efteråret, når der foreligger flere oplysninger og behandlingsplaner fra de privatpraktiserende tandlæger.
