Eksplosion i redningsbåd

Ingen er kommet alvorligt til skade
Torsdag formiddag skete der en eksplosion ombord Hovedstadens Beredskabs båd. Foto: TorbenStender.
Torsdag formiddag skete der en eksplosion ombord Hovedstadens Beredskabs båd. Foto: TorbenStender.

Torsdag formiddag omkring klokken 11 skete der en eksplosion ombord på Hovedstadens Beredskabs båd ud for Dragør Havn.

Båden var på vej ud af havnen med en besætning på to mand, da der skete en voldsom eksplosion i stævnen af båden. Eksplosionen rev hul i skroget og forvoldte stor skade på instrumenterne om bord.

Besætningen kom ikke alvorligt til skade, oplyser Martin Kjærsgaard, der er vagthavende hos Hovedstadens Beredskab til Dragør Nyt. Han tilføjer, at det var besætningen, der selv sejlede redningsbåden tilbage til Dragør Havn.

Martin Kjærsgaard fortæller, at de to besætningsmedlemmer er blevet ramt af flyvende glasstumper og har fået nogle rifter, som skal tilses. 

”Men de er begge ved godt mod,” lyder det fra Martin Kjærsgaard.

Det er endnu uvist, hvad eksplosionen skyldes. Martin Kjærsgaard oplyser, at politiet efterforsker sagen.

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Fik du læst?